Spinning for overvægtige
Et nyt slags spinninghold er på vej i Rønbæk Idrætscenter.
HOG Indoor cycling vil nemlig tilbyde et spinninghold kun for overvægtige, under ledelse af spinning-instruktør Pernille Hinrichsen.
Både instruktøren og Henrik Hedegaard fra HOG Indoor cycling havde uafhængigt af hinanden fået forespørgsler på, om ikke det kunne være en idé at lave et hold for store personer, idet de mange gange føler sig malplaceret blandt almindelige udøvere og nogle gange lidt begloet.
Derfor starter man op onsdage fra klokken 17.30-18.15 i Rønbæk Idrætscenter.
“Vi skal gerne have bygget noget holdånd på, så deltagerne på sigt ikke kan undvære at komme til træning. Om det er spinning eller pilates er i og for sig ligegyldigt. Bare man får dyrket noget sport og pulsen kommer op og forbrændingen i gang,” siger Henrik Hedegaard.
“Nogle overvægtige mennesker befinder sig ikke så godt blandt supermotionister, og det er så her vi vil være med til at tilbyde dem et “lukket” hold og forhåbentligt få tændt gnisten hos dem.”