Er konkurrencestaten på vej til at erobre skolen?

UDDANNELSE "Her gik man og troede, at indlæringspædagogikken med belønning som motivation blev afskaffet i 1960’erne, hvor den danske folkeskole blev præget af en humanistisk pædagogik, også kaldet reformpædagogikken – og så dukker belønningspædagogikken op igen her 50 år efter som en farlig udløber af konkurrencestaten."

"I forvejen har vi en folkeskolelov, der er konkurrencestatens forlængede arm – med masser af såkaldte nationale tests, hvis værdi også kan diskuteres. Så der er sådan set konkurrenceelementer nok i forvejen i Folkeskolen – og der er efter min mening overhovedet ingen grund til at finde frem til nye incitaments – og konkurrenceformer til at stresse eleverne yderligere."

Sådan skrev i et rektor emeritus Søren K. Lauridsen, Ugelbølle, i et indlæg i Adresseavisen, da debatten om Marienhoffskolens agenda med at motivere de ældste elever på skolen med månedlige hædersdiplomer (Hall of Fame) og en afsluttende økonomisk fejring ved skoleårets udløb, bredte sig som en steppebrand i både lokale og landsdækkende medier.

Med Lokalavisens mellemkomst blev Søren K. Lauridsen forleden inviteret på besøg på Marienhoffskolen, hvor skoleleder Birgitte Agersnap bød inden for til en såkaldt 'demokratisk samtale'.

Trivsel og læring

Marienhoffskolen er sammen med Kolind Centralskole part i Undervisningsministeriets treårige Projekt Elevløft, hvor det handler om, at afgangseleverne skal løftes fagligt i fagene dansk og matematik, så hovedparten når et 4-tal i de afsluttende eksamener for nu at beskrive det kort.

Marienhoffskolen har ansat en lærer, der specifikt arbejder med Projekt Elevløft, og tillige får skolen løbende også uddannelse og sparring fra konsulenter tilknyttet Undervisningsministeriet.

"Vi er meget optaget af at arbejde med trivsel og læring, som de andre folkeskoler i Syddjurs er det, og vi er meget optaget af den forskning, som lektor Mette Pless arbejder med i forhold til unges motivation og læringsdeltagelse," forklarer Birgitte Agersnap.

"Vi oplever, at det kan være svært at motivere flere af vores ældste elever til at lære, og derfor har en gruppe lærere og vores lærer i Projekt Elevløft arbejdet med at formulere nogle idéer til, hvordan vi kunne arbejde med motivation."

"Det førte så til, at vi søgte Talentpuljen (under Udvalget for Plan, Udvikling og Kultur, red.) om penge til at primært at belønne tre elever på 9. årgang , når skoleåret var slut i tre kategorier."

Marienhoffskolen havde i sin ansøgning dog sat følgende fem kategorier op:

De to første kategorier præmieres løbende hen over skoleåret og hyldes med et diplom på skolen Hall of Fame-væg, mens de tre sidste udbetales i form af legater a' 3.000 kroner ved skoleårets afslutning. Udvalget for Plan, Udvikling og Kultur afviste imidlertid at udbetale penge til projektet med henvisning til, at det ikke ville være lovligt rent juridisk i henhold til Kommunalfuldmagten at bevilge penge til enkeltpersoner.

"Men vi gennemfører projektet for egne midler, og så gør vi status sammen med lærere og skolebestyrelse, når skoleåret er omme, om det er noget, vi skal fortsætte med," siger Birgitte Agersnap.

Sidder med en frygt

"Jeg har meget stor respekt for, at I seriøst arbejder med trivsel og læring, og når du fremlægger det for mig, får det også en anden klang end det, som jeg har læst mig til i medierne," siger Søren K. Lauridsen.

"Jeg vil også rose jer for, at I har det sociale perspektiv med (Årets kammerat, red.). Det glæder mig, der har arbejdet med pædagogik i næsten en menneskealder, men jeg vil fortsat fastholde min kritik af, at konkurrencesamfundet i alt for høj grad er blevet integrereret i skolens hverdag."

"For mig er Projekt Elevløft alt for læringsorienteret med det primære sigte, at eleverne skal nå et resultat, der kan gøre dem til flittige borgere i konkurrencestaten."

Søren K. Lauridsen er særligt ude efter belønningsperspektivet.

"Det er helt i konkurrencestatens ånd, og det samme er den række af endeløse tests, som eleverne skal belemres med. Til hvilken nytte lyder mit spørgsmål."

Søren K. Lauridsen største frygt er, at staten vil lægge sine klamme hænder ned over folkeskolen og helt ned i detaljen bestemme, hvad eleverne skal lære, så de er klar til at indgå i konkurrencestaten.

"Forskeren Ove K. Pedersen har i sine bøger om konkurrencestaten påvist, at der er sket et skifte i vores måde at tænke på. I stedet bør vi sikre, at eleverne får lov til at være børn. Derfor er dannelsesperspektivet så vigtigt."

Der er et råderum

"Jeg føler ikke, at mit råderum som skoleleder indsnævres. Jeg er tryg ved den måde, som vi forvalter tingene på i Syddjurs og måden, vi arbejder med trivsel og læring på. De to begreber er hinandens forudsætninger, det er vi helt enige om," siger Birgitte Agersnap.

"Det jeg derimod oplever meget stærkt er, at vi er blevet meget dygtigere til at arbejde med læringsmål i folkeskolen. Det er helt klar til fordel for både de fagligt stærke og de fagligt svagere elever."

"Må jeg foreslå, at Marienhoffskolen – og andre skoler – går en helt anden vej og går i gang med at udvikle det dannelsesperspektiv, der gennem en del år har været gemt godt væk i den nye folkeskolelov, men som er på vej frem i en række kommuner," skrev Søren K. Lauridsen i det tidligere omtalte indlæg i Adresseavisen. Han uddyber:

"Dannelsesperspektivet er for mig modstykket til at satse på økonomiske incitamenter. Jeg tror, man kunne komme meget længere ved at give eleverne flere oplevelser inden for litteratur, kunst, film og teater."

"Jeg er enig, men dannelsesperspektivet, for eksempel hvordan vi opfører os overfor hinanden, er meget mere forankret i folkeskolen end tidligere, og jeg mener ikke, at der er nogen modsætning mellem at ville lære noget og blive dygtigere og så et dannelsesperspektiv. Efter min opfattelse er de hinandens forudsætninger," returnerer Birgitte Agersnap afsluttende.