Ryomgård lig med indbrud, hærværk, chikane og ødelæggelser?
Få en frontberetning fra politibetjent ved Østjyllands Politi, René Bønnerup Andersen, på Ryomgård Distriktsråds generalforsamling
Ryomgård Distriktsråd holder generalforsamling på Det gamle Posthus tirsdag 26. marts kl. 19.00.
Umiddelbart efter generalforsamlingen er der et indlæg fra Østjyllands politi, hvor politibetjent René Bønnerup Andersen, giver en orientering om det aktuelle, lokale kriminalitetsbillede i Ryomgård og omegn.
"Emnet er ikke mindst aktualiseret efter den senere tids mange sager med indbrud, hærværk, chikane og ødelæggelser i byen," siger Kirting Olesen, formand for Ryomgård Distriktsråd.
Der vil blive rig lejlighed til at stille spørgsmål til betjenten.
Senere på aftenen uddeles årets ildsjælepris, der går til en person eller forening, der har vist en særlig frivillig og ulønnet indsats til gavn for byen.