Forårsmessen i Ørsted blev en ægte folkefest
Herlig stemning med masser af underholdning og stor interesse for de mange stande
ØRSTED Selv om vejret mere passede til en strid, blæsende og fugtig efterårsdag, så holdt Ørsted Borger- og Handelsstandsforening fanen højt og det gennem hele Ørsted by med den nye, flotte flagàlle, der var med til at markere at foråret er på vej.
Rougsøhallen var endnu engang fyldt op med stande, der repræsenterede et pænt udsnit af byens handels- og erhverevsliv, kombineret med et stort antal foreninger og organisationer fra Ørsted og lokalområdet i det hele taget.
Inger Borst fra arbejdsgruppen bag den traditionelle messe var det også glad og tilfreds med dagens forløb hen på eftermiddagens mens messens sidste underholdende indslag var på gulvet - de entusiatiske seniordanere, der øver hver onsdag på Rougsøskolen under ledelse af Helga Poulsen.
Plus 500 gæster
Dagens besøgstal var ikke helt på plads men det lander på den rigtige side af de 500.
Udstillerne var da også godt tilfredse og Benny Dahlerup kunne konstatere, at han i år havde haft det bedst salg til dato i sin stand med radio- og tv-udstyr.
Også hos Lejerbo var der glade minder og her havde man fået skrevet et par ekstra på venteliste til en af de attraktive boliger i det gamle Rougsø.