Fortsæt til indhold

Svømning: Hammel delfiner til Bille Cup i Tyskland

Trods hård konkurrence kom der medaljer med hjem

Samfund
Arkiv

HAMMEL 22 svømmere fra HGF Dolphins deltog i weekenden i det store internationale svømmestævne Bille Cup i Lübeck. Stævnet havde ca. 800 deltagere fra Tyskland, Rusland, Holland og Danmark.

Konkurrencen var hård i dette internationale stævne, men det lykkedes alligevel de dygtige svømmere at få medaljer med hjem til Hammel. Jacob Frimand vandt bronze i 400 meter fri, og Rikke Ydemann Pedersen vandt guldmedalje i 200 meter butterfly.

”Det var fedt at vinde en guldmedalje”, sagde Rikke bagefter.

”Men det fedeste er, at vi har haft en super hyggelig weekend!”

Det var et langbanestævne (50 meters bassin), men næsten alle Hammel svømmerne satte personlige rekorder i forhold til deres kortbane (25 meters bassin) tider. Det er meget imponerende, for tommelfingerreglen er, at kortbane tider er at 3 sekunder hurtigere pr 100 meter end langbanetider, da man får mere fart på ved de to ekstra vendinger på kortbane.

”Vi har haft et forrygende stævne både fagligt og socialt”, sagde cheftræner Peter Henningsen efter stævnet. wuf