Borgmesterens mor ville hellere være bandemedlem
20 børn og unge fra DUI Leg og Virke
Borgmesterens mor ville hellere være bandemedlem end at at stryge borgmesterens nattøj. Sådan endte det, da en gruppe på 20 børn og unge i regi af i DUI Leg og Virke opførte skuespillet: Hjælp, hvor er min mor?
I skuespillet havde en bande bortført borgmesterens mor for at kræve en løsesum for hende.
Stykket udviklede sig derefter med flere forviklinger. I en af disse aflagde borgmesteren i valgkampens slutfase det plejehjem, som moderens skjulested skyndsomt var omdannet til, et besøg. De otte bandemedlemmer og moderen var alle udklædt som ældre mennesker, der afkrævede bedre forhold for de ældre.
Da bandemedlemmerne til sidst gav sig til kende som en gruppe unge mennesker, der ville aflevere moderen tilbage igen, valgt hun i stedet, måske også fordi hun var blevet lidt varm på en af de unge, at kuppe sig til fortsat at følge gruppen.
Moderen konstaterer, at borgmesteren er nu så gammel, at han må klare sig selv.
"Der var blevet øvet flittigt i tiden fra jul til nu, så det var dejligt at cirka 80 søskende, forældre og bedsteforældre, nogle af dem langvejs fra, var kommer for at se resultatet," siger Karen Lindemann DUI Leg og Virke Galten.
Efter kaffe med mange spændende kager som tilbehør var der amerikansk lotteri med fine gaver sponsoret af lokale handlende.
"Så mon vi ikke tager fat på stykke nummer 35 i 2020," vurderer Karen Lindemann.
cns