Curry And Chili er gået konkurs
Ejer Ryan Buch har måttet dreje nøglen for sin café, catering og selskabslokaler
Krisen får skylden, når Ryan Buch fra Curry And Chili i Hadsten skal forklare hvorfor han forleden indgav en konkursbegæring.
"Det er manglende momsindbetaling til Skat, der har fået mig til det," forklarer han.
"Jeg har godt set det komme stille og rolig de sidste par måneder," men jeg håbede selvfølgelig at jeg kunne klare skærene," fortæller Ryan Buch, der for knap halvandet år siden slog dørene op i den tidligere bagerbutik i Søndergade. Her indrettede han storkøkken og café og selskabslokaler, som blev indviet i august 2010.
"Men omkostningerne ved at bygge om og indrette lokalerne har kostet for meget, erkender Ryan Buch. "Omsætningsdelen i cafeén, cateringen og selskabslokalerne har ikke været dårlig, men det har ikke kunnet bære ombygningen," siger den nu tidligere indehaver.
Inventaret er nu overgivet til kurator og banken, der dermed står med opgaven i at få penge ud af det.
Han er nu i gang med at kontakte de kunder der har bestilt mad ud af huset og her kan tilbyde et alternativ i en tidligere samarbejdspartner, men dem der har booket hans selskabslokaler må desværre gå forgæves.
"Nu skal jeg have et par måneder til at gå, inden jeg finder et job, det bliver helt rart at gå ned på 37 timer, de sidste par år har jeg arbejdet 80-100 timer om ugen," slutter Ryan Buch.