Unge med særlige behov finder en plads i livet: »PGU giver mulighed for en ny start«

26-årige Michael Hvitfeldt Kattrup tørrer de sidste borde af i spisesalen på Rønde Vandrehjem. Han har lige været ude med skraldet, klokken er 13, og om lidt har han fri. Så tager han bussen hjem til Ryomgård, hvor han bor i et beskyttet bofællesskab. Han er tilkendt førtidspension, men vil allerhelst arbejde.

»Jeg kan godt lide at arbejde her. Jeg laver alle mulige forskellige ting, og så møder jeg mange nye mennesker,« fortæller han, mens han tager jakken på. Fire dage om ugen arbejder han på vandrehjemmet, hvor han er ansat i et skånejob. Han har fundet en plads på arbejdsmarkedet på trods af svære udfordringer gennem hele sin ungdom, og det har han takket være PGU Rosenholm.

Musen og elefanten

PGU, Praktisk Grunduddannelse Rosenholm, er et uddannelsestilbud for unge med særlige udfordringer. Det har netop haft 30-års jubilæum, og har i dag 53 elever i alderen 17-30 år, som kommer fra flere forskellige kommuner i Danmark.

PGU er et alternativ tilbud til de unge, der har særlige behov. Dem, der af forskellige grunde ikke på egen hånd kan tage en ungdomsuddannelse. Det kan være på grund af kognitive vanskeligheder, diagnoser eller svære familieforhold, og ofte er det en kombination af det hele.

»Vores elever er de seneste år blevet mere udfordret. I 2018 startede FGU, som forbereder de unge til at tage en egentlig ungdomsuddannelse. Det har så at sige ændret på fordelingen af elever, så vi i dag får de unge, der har brug for en særligt tilrettelagt undervisning (STU). Dem, som skal bruge en intens indsats for at blive klar til jobafklaring,« forklarer forstander af PGU Rosenholm, Birgit Smedegaard.

Hovedparten af de unge både arbejder og bor i PGU, og på den måde kommer tilbuddet omkring det hele menneske, forklarer pædagogisk leder på PGU, Jesper Kirk.

»For vores elever kan de helt basale ting være svære. At komme op om morgenen, sørge for personlig hygiejne, indgå i relationer, holde orden på sit værelse for ikke at snakke om ting som at tjekke sin e-boks. Når de både bor og arbejder hos os, kan vi arbejde målrettet med både at danne og uddanne dem, så de bliver så klar som muligt til at leve et voksenliv.«

PGU har omkring 45 fastansatte. Nogle af dem varetager en pædagogisk bostøtte- og vejlederrolle i forhold til at hjælpe de unge med at klare en dagligdag. Eleverne bor i PGUs bofællesskaber i Hornslet, hvor helt op til syv personer kan bo sammen, og hvor der i tre af bofællesskaberne er bemanding døgnet rundt.

Andre af personalet er ansat i et af PGUs fem værksteder, som eleverne arbejder i som en del af deres uddannelse. Gennemsnitligt er en elev tilknyttet PGU i tre år, som er den tid det tager at gennemføre STU, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, som er kendetegnet ved meget lidt klassisk skolearbejde, men derimod en stor del praktisk læring. De fem værksteder er kantinen på rådhuset i Hornslet, gartneri, træværksted, medieværksted og endelig vandrehjemmet i Rønde, hvor temaet er service og turisme.

Undervisningsmetoden er mester- og praksislære, hvor den unge arbejder i værkstederne.

» Værkstederne er ikke bare øvelokaler. De er reelle arbejdspladser, som sælger deres varer og ydelser til både private og offentlige virksomheder. Det betyder meget for eleverne, at deres arbejde er meningsfuldt og rent faktisk bliver brugt ude i virkeligheden,« siger Birgit Smedegaard og fortsætter:

»Det er ligesom fortællingen om musen og elefanten, der gik over en bro, og musen siger: hold da op, hvor vi larmer. Eleverne får en oplevelse af, at de kan noget og bidrager. De får en faglig stolthed og en arbejdsidentitet.«

Vandrehjemmet

Et af værkstederne er altså vandrehjemmet i Rønde. PGU købte det af Syddjurs Kommune i 2017 og driver det i dag som en socialøkonomisk virksomhed. Og det går godt. Omsætningen er steget, og der er flere og flere gæster. I juli i år var belægningsprocenten på vandrehjemmets 15 værelser 98 procent, mens den var 94 sidste år.

»Folk skal lige opdage, at vi er her igen, men det går virkelig fremad. Der er også flere og flere lokale, der bruger os, til deres fester eller møder. Det giver en helt speciel atmosfære og stemning, når eleverne hjælper til ved selskaber eller møder. Folk tager så godt imod dem, og det giver dem et stort skulderklap,« fortæller leder af vandrehjemmet Mette Udengaard.

Der er plads til seks elever på vandrehjemmet ad gangen, og opgaverne er mangfoldige. Rengøring, havearbejde, køkkenarbejde og værtsskab.

Faglærer Trine Klaudi Sørensen fortæller:

»De unge vokser så meget med opgaven. Mange af dem har måske ikke haft så stor succes på skolebænken, men her kan vi vedligeholde og udvikle deres kompetencer gennem noget så lavpraktisk som for eksempel at regne i køkkenet.«

En ny mulighed

Der er under elevernes ophold hele tiden tæt samarbejde med deres hjemkommuner. Det kræver en masse samtaler, møder mellem forskellige myndigheder og målbeskrivelser for elevernes udvikling, som evalueres halvårligt. For at få sendt de unge afsted så godt som muligt, tilbydes også et ressource- og udslusningsforløb.

Sådan et er 25-årige Astrid i lige nu. Astrid, som helst ikke vil have sit efternavn i avisen på grund af familiære omstændigheder, er på PGU på femte år. Hun har afsluttet sin STU, hvor hun var på vandrehjemmet gennem alle tre år.

»Det er hyggeligt arbejde, og jeg har lavet lidt af det helle. Bare ikke lige slået græs, siger hun med et grin.

Lige nu er hun i et praktikforløb på plejehjemmet Rosengården i Hornslet. Hun kan godt lide at arbejde med mennesker.

»Jeg kan lide den sociale del, selvom det nogle gange er udmattende. Og så lærer jeg en masse, uanset om det er på plejehjemmet eller vandrehjemmet. Lige nu arbejder vi mod fleksjob i mit tilfælde, det er det store mål, og så er det mindre vigtigt, om det er på plejehjem eller børnehave.«

Vigtigt for Astrid er det dog, at så meget er på plads med job og bolig som muligt, inden hun forlader PGU.

»Jeg har valgt at blive et år mere af egen fri vilje, det er ikke noget, kommunen har bestemt. Her kan jeg få den hjælp, jeg har brug for, for der er meget, jeg ikke kan overskue, men når jeg så snakker med Jesper, som er min vejleder, så kommer uroen ud.«

Om grunden til, hvorfor hun i sin tid kom på PGU, fortæller hun:

»Jeg kom jo, fordi det var nødvendigt. Jeg boede hjemme, og der ville jeg gerne væk fra. Jeg har ikke noget imod at snakke om det, og det må gerne komme i avisen, men jeg har et dårligt forhold til min familie, så der er ingen grund til at rippe op i det ved at nævne mit navn, men man kan roligt sige, at jeg kommer fra en belastet familie.«

Hun fortæller, at hun altid har haft det svært i skolen.

»Jeg fik ikke den hjælp og støtte, jeg skulle bruge i folkeskolen. Det var lige der, alle skulle inkluderes, og der blev jeg nok tabt lidt. Halvdelen af 9. klasse var jeg der slet ikke, og på et tidspunkt startede jeg i gymnasiet. Der brød jeg helt sammen. Og så kom jeg herud.«

Hun har ikke meget til overs for den samfundsudvikling, der gennem flere år har gjort det nærmest obligatorisk, at alle skal tage en gymnasial uddannelse.

»Der er ikke noget galt i at tage et arbejde eller en 10. klasse. Hvis der er nogen, der læser det her, som har det svært og for eksempel går i 9. klasse, så vil jeg sige til dem, at de skal finde sig selv. Og der er PGU ikke en dårlig ide. Her får man hjælp til at finde ro og stabilitet. Tit er det omgivelser af forskellig art, skole, hjem, kammerater, misbrug, der fastholder en i noget skidt, og det kan være svært at komme ud af. Der giver PGU giver en ny mulighed. En mulighed for at starte på ny. Man skal selv ville det og arbejde hårdt, men så kan man også få et nyt liv.«