11 kandidater klar til folketingsvalget
Mandag 8. april holdes Favrskov-områdets første store valgmøde, du kan komme helt tæt på alle kandidaterne
FV19 11 kandidater til Folketingsvalget dukker op, når Lokalavisen Favrskov, Dansk Folkeparti i Favrskov og Frijsenborg Efterskole afholder valgmøde mandag 8. april i gymnastiksalen på Frijsenborg Efterskole i Hammel.
Og her kan du ansigt til ansigt møde alle kandidaterne og få deres bud på, hvordan Danamrks skal styres, hvis de vælges ind. Der er nemlig planlagt en slags speed-dating, eller café-møde, hvor publikum i mindre grupper vil få mulighed for at samtale med flere af folketings-kandidaterne på skift.
Vi håber naturligvis, at den nye form vil tiltrække langt flere vælgere og politisk interesserede. Derefter er der lagt op til det traditionelle valgmøde, hvor politikerne debatterer kernesager med salens tilhørere, styret af ordfører Jens Petersen fra Frijsenborg Efterskole.