Kirkebus fra Hadsten til Nr. Galten hver søndag
ombygning Provstiet har gjort det muligt at udskifte orgelet i Sct. Pauls Kirke, og fra 2. januar vil kirken derfor være under ombygning.
Der skal nemlig samtidig skiftes gulvbelægning, bænkene skal ombygges, lydanlægget skal udvides, og der indrettes tekøkken i våbenhuset.
Kirken vil stå klar til genindvielse i forbindelse med 100-års jubilæet i november 2019.
Der skal naturligvis stadig fejres højmesse hver søndag, og Hadsten Menighedsråd har i samarbejde med Nr. Galten Menighedsråd besluttet, at Nr. Galten Kirke skal være Hadsten sogns hovedkirke under ombygningen.
Det betyder, at gudstjenesten kl. 11.00 i hele byggeperioden vil foregå i Nr. Galten, mens Vissing og Over Hadsten kirker vil blive benyttet til andre gudstjenester.
For at få plads til alle konfirmationer i 2019 er der også inddraget lørdage som konfirmationsdage.
For de kirkegængere, der ikke selv kan komme frem til højmesse i Nr. Galten, vil der afgå kirkebus fra sognegården hver søndag kl. 10.40.
Bussen er gratis, og man skal ikke bestille plads.
jesl