Den gode sang - en lille, fin fortælling på vers
Tidligere provst Helge Qvist Frandsen har skrevet sange til alle mulige lejligheder
FESTSANGE Sang og musik kan sige mere end mange ord.
Derfor hører der naturligvis også en god festsang til en god fest. Men hvordan sikrer man sig så, at det er en god sang og hvad kendetegner en god sang.
Det spørgsmål har vi stillet Helge Qvist Frandsen i Ryomgård. Tidligere sognepræst og i mange år provst på det sydlige Djursland, men de seneste 10 år almindelig civil medborger, men stadig med lyst til at skrive en sang til en god lejlighed.
Nu er det med lejlighedsange jo lidt af et dansk fænomen. I hvert fald er det ikke slet så udbredt som herhjemme, når man kommer udenlands".
De folkelige viser
"Tanken går jo helt tilbage til middelalderen. Både vores sang- og salmetradition er jo udsprunget af de folkelige viser", forklarer Qvist Frandsen, der også er ophavsmand til et ganske stort antal fine salmer skrevet i årenes løb.
Som præst i 10 år i Sønderjylland og siden provst har han også været vant til at udtrykke sig på skrift og formidle i mange sammenhænge men alligevel er disciplinen at skrive en lejlighedssang noget lidt særligt.
"Det er altid på opfordring. Så skal han lige tænke over det et par dage, måske en uges tid. Men så ligger den færdige sang der", fortæller hans hustru Kirsten som også er noget ved musikken, nemlig en flittig benyttet organist ligesom hun har samlet en fin bog med lejlighedssange, bysange fra Djursland.
Sang til konfirmanden
I de mange år med store hold af konfirmander skete det ikke helt sjældent, af en af de unge mennesker henvendte sig med ret kort varsel, fordi konfirmanden lige stod og manglede en takkesang til sine forældre.
"Sofus kunne ringe en lørdag aften sådan ved ni-tiden. Han skulle konfirmeres om søndagen. Og så manglede han lige en sang til far og mor. Må jeg lige komme. Det er sket adskillige gange. Og så fik jeg jo skrevet en lille sang til den lejlighed".
Og så skrev Qvist Frandsen naturligvis som regel en sang til hele holdet af konfirmander.
En fin balance
Helge Qvist Frandsen lægger stor vægt på, at en god sang har et budskab, en lille fin fortælling.
Og så må der også gerne fortælles en lille sjov anekdote.
Men altid skal der være en fin balance, så sangen ikke kommer alt for tæt på.
Ikke gør det ubekvemt for gæsterne, dem som skal lytte til sangen.
De personlige hensyn er altid vigtige at forholde sig til, når man skriver en god lejlighedssang.
"Jeg vil altid gerne have lidt med om interesser, søskende og det som vedkommende kommer ud fra. Lidt af det historiske men sangen skal også rumme lidt om fremtiden, den unges planer hvis det for eksempel er en konfirmand".
Og så skal sangen altid gerne indeholde en lille konklusion, så man ikke blot slutter sangen med et amen.
"Sangen må gerne munde ud i en tak og et godt ønske", konstaterer Helge Qvist Frandsen.
Svært med melodier
Efterhånden er det blevet sværere, at finde en melodi, som man kan være sikker på at gæsterne nu også kender.
Og det fordi den fælles danske sangskat ikke er helt så fælles som den har været i tidligere tider.
"Man skal jo gerne finde en melodi som alle kan synge med på for tiden er jo ikke til at lære så lange melodier, når sangen skal synges. Og det kan så være lidt af et problem, så man kan ende med st skulle skrive den på en melodi som "Det er hammer hammer fedt". I dag man man ikke blot være sikker på, at børnene for eksempel kender en sang som "Velkommen Lærkelil".