Fortsæt til indhold

Spis oksekød med god samvittighed

Sådan lyder det fra Brørup Kjærsgaard, der nu åbner gårdbutik med miljøvenligt kød

Samfund
Af Grethe Bo Maden

Naturplejerkød er kød fra kvæg, der har fået lov til at afgræsse arealer som våde enge og overdrev. Det er godt for naturen, for uden kvæget, ville arealerne springe i krat. Det er en gammel produktionsform, som Brørup Kjærsgaard har taget op igen.
”Medierne har travlt med at fortælle om metangasser fra køerne, den stigende CO2 udledning, og at man ikke må spise oksekød, fordi det er mere ressourcekrævende at producere end for eksempel kyllingekød. Men så unuanceret kan man ikke se på det,” siger Aase Forbech, der driver Brørup Kjærsgaard sammen med Jørgen Ladegaard.
”Hvis vi ønsker mejeriprodukter, må vi også bruge kalvene, i stedet for at aflive dem. For der skal fødes kalve, for at en ko kan blive ved med at give mælk,” konstaterer hun.
”Så godt nok prutter og bøvser drøvtyggerne, men de kan også pleje noget natur, som ellers ville miste sin biologiske mangfoldighed af blomster, insekter, fugle og dyr.”
Selv har Brørup Kjærsgaard en flok Jersiestude, der plejer engene ned til Gudenåen.
”Der behøver ikke være intensiv dyrkning og hurtig opdræt. Naturplejer-køer kan leve, hvor der ikke kan dyrkes human føde, og de bruger deres muskler og lever længere, før de opnår slagtevægt,” forklarer Aase Forbech.
Det giver mere smagfuldt kød og sundere kød. Ny forskning har nemlig vist, at græsningskalve giver et højere indhold af E-vitamin og beta-caroten i kødet og en sundere fedtsyreprofil,” gårdbutik på Brørup Kjærsgaard