Fortsæt til indhold

Sussi udstiller erotisk kunst i Det Kreative Hus"

Kreative påskedage og Handmade Festival som led i ELRO Dage 2019

Samfund
John Pedersen

ALLINGÅBRO Kreativiteten blomstrer og der hersker ugen igennem stor aktivitet i "Det Kreative Hus" på Hovedgaden 45 i Allingåbro.

I Påsken får kreativiteten lige en ekstra tand. Det sker, når Sussi - musiker med et langt livs optræden med gemalen Leo på landets mange støre og mindre musikscener - gæster Allingåbro.

Ikke for at give koncert men for at udstille en del af sine erotiske malerier på førstesalen i Det Kreative Hus.

Der er ferinisering på udstillingen Skærtorsdag 18. april klokken 14.

Ved siden af sin musikalske karriere har Sussi - med efternavnet Nielsen - i mange år også haft gang i maleriet.

Det var i 1991 at Sussi for alvor begyndte at gøre sig ude det kunstneriske som maler efter hun var gået ned på grund af overanstrengelse som en form for afslappelse.

Over årene har Sussi haft en del udstillinger landet over og kommer altså nu et smut til Allingåbro med sine erotiske malerier.

Kreativ påske

Påsken er andet og mere i Det Kreative Hus, der sprudler af liv og engagement i samtlige værksteder.

Som tidligere år har en del af husets brugere været en tur omkring Helligåndshuset i Randers for at tage del i påskeudstillingen her.

Karen Bodil, Linnéa og Leo er klar til at tage imod gæster i "Det Kreative Hus". Alle er velkomne, man behøver ikke selv at være den store kreative åbenbaring. Foto: John Pedersen

På Hovedgaden 45 bliver der - også i Påsken - rig lejlighed til at få et kig på de mange spændende arbejder, der præsenteres over hele huset.

For tiden er der gang i et keramik-kursus og hen over året er der kurser i blandt andet pil og papir.

Handmade Festival

Det Kreative Hus bliver også en del af ELRO dage 2019 med en "Handmade Festival", hvor Misser Jensen lørdag 25. maj kommer og tilbyder håndlæsning, ligesom Birgitte Nielsen bidrager medf en workshop i strik.

Musik skal det også til og det bliver med Peter Vildmand, som spiller Kim Larsen og Gasolon.

På den politiske front stiller formand for erhvervsudvalget i Norddjurs Kommune, Else Søjmark op 22. maj med træffetid fra klokken 15.30 til 17.