Fortsæt til indhold

Over 315.000 kroner indsamlet i Favrskov

Samfund
Arkiv

Indsamling Favrskov tog godt imod de mange frivillige indsamlere, der søndag samlede ind til Kræftens Bekæmpelse, lyder det fra Ellen Rasmussen, lokalformand i Kræftens Bekæmpelse i Favrskov.

Det endte med 315.759 kroner i Favrskov, og resultatet flugter landsresultatet, som totalt endte på hele 33 mio. kroner, og som skal anvendes til forskning, forebyggelse og patientstøtte.

Mobilepay tog for

Det var kendetegnende, at MobilePay udgjorde en betydelig del af det indsamlede beløb.

"Ud over det flotte beløb, som vores mange frivillige samlede ind, fik vi denne solskins-søndag sat fokus på den alvorlige baggrund for vores indsamling", udtaler Ellen Rasmussen.

"Hver tredje dansker bliver ramt af kræft og de to andre bliver pårørende til en kræftpatient. Derfor er det vigtigt at afholde en landsindsamling, fordi kun 3 pct. af Kræftens Bekæmpelses indtægter kommer fra det offentlige."