Nysgerrig læser: »Hvad er der sket siden opdagelsen af Frederik 2.s bro?«

»Når du går på Sølundvej, så træder du ikke kun i Frederik 2.s fodspor. Du krydser tilmed et tusind år gammelt vadested fra vikingetiden.«

Sådan slutter kapitlet om Sølund Bro i Museum Skanderborgs Årbog 2021.

I 2020 bød anlægningen af nye vandledninger under Sølundvej nemlig på lidt af en overraskelse. I et af de huller Skanderborg Forsyning gravede til vandledningerne dukkede et tæppe af tætliggende vandrette og lodrette stammer op. Museum Skanderborg blev kontaktet for at besigtige fundet. Efter alt at dømme, var der tale om underbygningen til et brofag med kørebane. Derfra var opgaven at finde ud af, hvornår broen blev bygget.

Ved hjælp af åreringsdatering af de lodrette stolper, blev fældningstidspunktet sat til 1565 – blot få år efter Frederik 2. påbegyndte den store renovering og udbygning af Skanderborg Slot. Det var konklusionen i 2020. Fundet var resterne af en bro fra midten af 1500-tallet. Siden da har opdagelsen dog budt på flere overraskelser.

Tusind års historie

For hvad med de vandrette stammer? Deres funktion kunne ikke med sikkerhed bestemmes ved udgravningen. Det fortæller lederen af arkæologisk afdeling hos Museum Skanderborg, Ejvind Hertz.

»Åreringsdatering er meget præcis, så de lodrette stolper fik vi dateret ret hurtigt. De vandrette stammer var dog en anden sag, der var ikke nok åreringe i træet, og samtidig egnede træsorten sig ikke til den slags datering.«

Derfor skulle træstolperne dateres via kulstofprøver. Den slags dateringer ryger bag i en lang kø, og derfor tager det typisk længere tid at fastsætte. Da prøverne endelig var færdige, kunne kulstof14-laboratoriet ved Aarhus Universitet præsentere nogle højst overraskende resultater.

»Resultaterne viste, at rafterne ikke var samtidige med brokonstruktionen. De tilhørte i stedet et langt ældre vadested.«

Træet var fældet i slutningen af vikingetiden, omtrent mellem år 1030-1150. Dermed havde de altså ligget på stedet i godt og vel et halvt årtusinde, da egetræsbroen i sin tid blev opført. Til stor overraskelse for Museum Skanderborgs arkæologer.

»Ingen havde turde gætte på, at det var fra vikingetiden, så det var noget uventet.«

Det er en kendt sag, at der længe har eksisteret en færdselsåre mellem Svanesø og Lillesø lige netop der, hvor Sølundvej befinder sig i dag. Opdagelsen af en bro fra Frederik 2.s regeringstid var overraskende, men at et endnu ældre vadested nu kan føres helt tilbage til sen vikingetid. Det var sensationelt.

Kortlægning af oldtiden

Siden da er den ene af de to lodrette egetræsstolper samt to-tre stykker af de vandrette stolper blevet konserveret, så de kan blive bevaret for eftertiden og eventuelt udstillet.

»Det, der sker nu er, at vi for det første skal have hentet træet på Moesgaard, og så kommer det i vores eget magasin, indtil det skal bruges i en eller anden sammenhæng,« fortæller Ejvind Hertz.

Fundene indgår samtidig i et pågående arbejde om at kortlægge fortidens infrastruktur i området.

»Vi er velsignede med de store vandveje såsom Gudenåen. Ud fra de her dateringerne forsøger vi at lave en oversigt over hvor vejene har gået i fortiden. Og der er vi så heldige, at det faktisk er vikingetiden, der bonner ud her.«

Arkæologer er generelt glade for vikingetiden, fortæller Ejvind Hertz. Det er der, hvor vi for alvor herhjemme begynder at få de skriftlige kilder.

»Det er ligesom begyndelsen på dannelsen af kongemagten. Når man bygger større broanlæg, så er det ofte selve kongen, der står bag – i det her tilfælde måske endda Harald Blåtand eller Gorm den Gamle.«

Fundene kan være med til at belyse nogle ting omkring magtforhold, handelsveje og lignende fra en tid, hvor vi ikke har mange skriftlige kilder i Danmark.

»Jo flere du finder af de her overgange, jo nemmere har du ved at pelje dig ind på nye ukendte overgange såsom broer og vadesteder.«

Det kræver dog, at der skal graves yderligere under Sølundvej. Det er dog både besværligt og omkostningsrigt.

»Vi håber, der kommer et projekt a la vandledningerne, der gør, at området bliver forstyrret. Så kan vi få opmålt bredden på broen og lære mere om størrelsen og dermed broens funktion. Har man kun kunne køre over i en eller begge retninger? Og hvor mange midler har kongen haft til at bygge en bro som den. Det er jo sådan nogle spørgsmål, vi sidder med.«