Der er fernisering af altertavle og julemarked Kunstneren Kirsten Dissing Overgaard har malet et alterbillede til Tåning
tåning Søndag 26. november kl. 10 er der fernisering på et alterbillede, der skal pryde Tåning kirke i advent, jul, helligtrekonger og fastetiden. Billedet er malet af billedkunstner og tidligere valgmenighedspræst, Kirsten Dissing Overgaard. Kunstudvalget ved kirken har bedt tre forskellige kunstnere male alterbilleder til henholdsvis høst, advent/faste og påske/pinse. Det giver tre meget forskellige udtryk til gudstjenesten, som afspejler og understreger kirkeårets forskellige facetter. Sognepræst, Benedikte Vejlby Baggesgaard, glæder sig meget til at fejre advent og jul under det smukke og meget stærke billede, som kunstneren har givet titlen ”Det var ikke en nat som de andre ”, inspireret af den tidligere biskop i Helsingør, Johannes Johansens julesalme. Efter Gudstjenesten serverer menighedsrådet et lille glas - ligesom det vil være muligt at hilse på kunstneren, Kirsten Dissing Overgaard. Og så åbner det nærliggende forsamlingshus dørene for et hyggeligt julemarked kl 11. Her kan man bandt andet købe juletræ, lave juledekorationer, købe julevarer fra 11 forskellige stande – ligesom der sælges æbleskiver og gløgg