Fortsæt til indhold

March mod ensomhed går igennem Favrskov

Samfund
Arkiv

Hadsten/Hinnerup Mandag 22. april kommer Patrick Cakirli og March mod ensomhed til Røde Kors cafeen, Østergade 17 i Hadsten kl. 16.00.

På turen fra Brabrand kommer den tidligere selv så ensomme Patrick Cakirli gennem Tilst, Søften og Hinnerup.

Han går tværs over Danmark for at sætte fokus på ensomhed og hver gang han stopper et planlagt sted, så går han ikke, før han har fået følgeskab igen.

Se ruten her

Snak om ensomhed

Ved ankomsten til Røde Kors cafeen vil den lokale Hadsten gruppe af projekt "Sammen mod ensomhed" byde ham velkommen.

"Der vil også være nogle samtaleark om ensomhed klar, så vi alle kan få en snak om det meget aktuelle emne. Vi tror, at vi får en sjov eftermiddag og glæder os rigtig meget. Kig gerne forbi," opfordrer Margit Larsen, formand for Dansk Røde Kors i Hadsten-Hinnerup.

Patrick Cakirli genoptager turen fra Hadsten Højskole kl. 9.00 23. april og går denne gang mod Randers. Alle er velkomne til at gøre ham følgeskab.

Følg ham på Facebook - 'March mod ensomhed 2019'.