Debat: Fredningsnævnet har ikke behandlet sag om Velkomstcenter siden oktober 2014

Kirsten Frederiksen, arg modstander af at placere et Velkomstcenter ud for Kalø Slotsruin, har sendt nedenstående til partifællerne, Michael Stegger Jensen, Christian Haubuf og Ole Hansen, alle medlem af Syddjurs Byråd:

"Kære socialdemokrater

Nu nærmer afslutningen sig for lokalplan 420, og jeg falder over byrådets dagsordenen pkt. 308, i teksten vedr. Velkomstcentret nemlig:

"Lokalplanen

Lokalplanens område: Lokalplanområdet ligger ved adgangen til Kalø Slotsruin fra Molsvej og afgrænses mod øst af Molsvej og vejen til Kalø Slotsruin. Området omfatter Kalø Slotskro med iskiosk og toiletbygning, Strandhuset med haveanlæg samt et areal nord for Strandhuset langs cykelstien, der skal udgøre en fremtidig parkeringsplads for de besøgende.

Lokalplanområdet er omfattet af landskabsfredning og international naturbeskyttelse samt naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer mod strand og skov. Planlægningen er derfor gennemført med udgangspunkt i en dialog med Fredningsnævnet, Naturstyrelsen og Kystdirektoratet."

Jeg kan da blive helt rundforvirret, når Fredningsnævnet skriver til mig den 7. april 2019, at de ikke har behandlet en sag om et velkomstcenter siden 24. oktober 2014. (se brev herunder)

Det kalder jeg da ikke en dialog, og slet ikke når det er nogle gamle tegninger Fredningsnævnet er præsenteret for, specielt parkeringspladsen.

Er det noget I er opmærksom på?

Glæder mig til at høre jeres indspark desangående."

Bilag 1:

Kirsten Frederiksen skrev således til Fredningsnævnet for Midtjylland 1. april 2019:

Vedrørende nært forestående, endelig byrådsbeslutning vedrørende lokalplanforslag nr. 420 i Syddjurs kommune - Velkomstcenter for Nationalpark Mols Bjerge ved Kalø Slotsruin

– som bygger på et udokumenteret forhåndstilsagn fra Fredningsnævnet

til etablering af Velkomstcenterets parkeringsplads til minimum 160 personbiler, 4 turistbusser, 2 af- og pålæsningspladser til busser, i et unikt fredet og naturbeskyttet kystmiljø

Uden at få konkret svar, har indsigere mod placeringen af Velkomstcenteret, gentagne gange spurgt efter det oplyste tilsagn fra Fredningsmyndighederne, til placeringen af Velkomstcenterets parkeringsplads. Parkeringspladsen skal ifølge lokalplanforslaget være til minimum 160 personbiler, 4 turistbusser, 2 af- og pålæsningspladser til busser. Placeret i et unikt fredet og naturbeskyttet kystmiljø.

På møde i går, den 31. marts 2019, spurgte jeg igen borgmester Ole Bollesen, om Fredningsnævnet virkelig havde forhåndsgodkendt parkeringspladsens placering, som det er oplyst. Hvilket borgmesteren mente, at Nævnet havde.

Mente, er imidlertid ikke nok, hvis byrådsmedlemmerne er fejlinformeret, og træffer beslutning på et tvivlsomt eller forkert grundlag.

I Kommuneplanens Hovedstruktur og Retningslinjer er anført særlig fokus på

”kommunens enestående natur, landskaber og kulturmiljøer, herunder nationalpark Mols Bjerge. det er bl.a. byrådets målsætning, at synliggøre, bevare og udvikle denne unikke kulturarv - herunder den enestående kystkulturarv.”

I lokalplanens oplysninger anføres

Det er anført, at området i 1939 blev omfattet af landskabsfredning jf. naturbeskyttelseslovens §35 - §38, samt at Fredningsnævnet i brev af 24. oktober 2014 udtaler:

”Fredningen af Kalø Vig blev gennemført bl.a. af hensyn til betydningen for almenheden, herunder udsigten over det skønne og videnskabeligt overordentligt interessante landskab...” ”...Det er bl.a. på den baggrund Fredningsnævnets opfattelse, at det vil være i god overensstemmelse med fredningen, at fjerne en række uensartede bygninger og erstatte dem med en bygning, som placeres mere skjult og længere væk fra det naturlige sted for udsynet til Kalø Slotsruin”.

For mig at se, dækker Fredningsnævnets positive indstilling alene selve Velkomstcenteret, da Nævnets begrundelse er, at udsynet til Kalø Slotsruin samtidig fritlægges ved fjernelse af en række uensartede bygninger.

Med baggrund heri, og i tidligere beslutning om etablering af parkeringsareal i området, virker det usandsynligt, at Nævnet skulle have givet tilsagn til at anlægge en stor broget parkeringsplads i udsynsområdet.

Tidligere sag om parkeringsanlæg i det fredede område ved Kalø Slotsruin

I 2012, hvor den kommunale parkeringsplads ved Bregnet kirke skulle udvides, fik Menighedsrådet følgende besked fra Syddjurs Kommunes tekniske afdeling:

”Der må ikke bygges parkeringsplads ved Bregnet Kirke, der kan ses fra Molsvejen og Rønde by.”

Som daværende formand for Kirkegårdsudvalget og ansvarlig for udvidelsen af parkeringspladsen, blev jeg faktisk rigtig glad. Landskabsfredningen fra 1939 gav ikke tilladelse til, at der måtte anlægges parkeringsplads synlig fra vejen og byen.

For at sikre, at byrådsmedlemmerne træffer beslutning om lokalplanforslaget på et korrekt grundlag, er mine spørgsmål til Fredningsnævnet derfor:

Indgår parkeringspladsen til Velkomstcenteret i det projekt, som Nævnet i lokalplanforslaget er citeret at være positiv overfor?

Og, hvis Nævnet ikke har givet forhåndstilsagn til parkeringspladsens placering i fredet og naturbeskyttet kystmiljø

- vil et sådant tilsagn kunne forventes?

Da lokalplanforslaget er ført frem med den oplysning, at Fredningsnævnet har givet tilsagn til hele projektet, skal jeg anmode om, at sagen besvares som hastesag, da lokalplanforslaget står for snarlig behandling i PUK-udvalg og efterfølgende Byrådsbeslutning."

Bilag 2

Fredningsnævnet svarer Kirsten Frederiksen således i mail dateret 7. april 2019:

"Til Kirsten Frederiksen

Som svar på din forespørgsel vedhæfter jeg fredningsnævnets udtalelse fra 24. oktober 2014. (se herunder)

Fredningsnævnet har ikke siden behandlet en sag om et velkomstcenter eller en parkeringsplads og har således ikke godkendt en parkeringsplads beliggenhed.

Jeg kan selvsagt ikke på forhånd meddele en borger, om fredningsnævnet til sin tid vil godkende et projekt.

Med venlig hilsen

Martin Møller-Heuer

Fredningsnævnsformand"

Bilag 3

Fredningsnævnets udtalelse fra 24. oktober 2014:

"FN 2014.119: Nyt velkomstcenter til Nationalpark Mols Bjerge ved Kalø Slotsruin

Sagens baggrund

Fredningsnævnet har den 4. september 2014 modtaget en henvendelse fra Syddjurs Kommune om et projekt om opførelse af et nyt velkomstcenter til Nationalpark Mols Bjerge ved Kalø Slotsruin. Med henvendelsen ønskes om muligt en forhåndsvurdering af mulighederne for at opføre et velkomstcenter i forhold til de fredningsbestemmelser, der er gældende for området.

Fredningen

Den 21. april 1938 afsagde fredningsnævnet kendelse i relation til et projekt med anlæggelse af et nyt vejstykke fra Følle til Kalø. Fredningsnævnet anførte, at der ikke havde været en forpligtelse til at forelægge vejprojektet for fredningsnævnet. Kendelsen blev af Danmarks Naturfredningsforening indbragt for Overfredningsnævnet med henblik på en anden linjeføring af vejen, og kendelsen blev den 3. januar 1939 ændret af Overfredningsnævnet, således at vejprojektet ikke måtte udføres som vedtaget. Overfredningsnævnet anførte som begrundelse for at behandle sagen bl.a., at "egnen, hvor-igennem det nye vejstykke skulle føres, er almindelig kendt som en af landets skønneste og ejen-dommeligste, hvorhos de særlige interesser, som knytter sig til den skønne Kalø med den ved loven fredede borgruin, naturligt måtte rejse spørgsmål om nøje undersøgelse af de foreliggende særlige forhold."

Det fremgår af sagsfremstillingen i Overfredningsnævnets kendelse, at Danmarks Naturfredningsfor-ening havde oplyst, at ejeren af Kalø Gods i tilfælde af en anden given linjeføring ville lade tinglyse en fredningsdeklaration på det store og enestående udsigtsområde. Danmarks Naturfredningsforening anførte endvidere bl.a., at foruden den æstetiske, landskabelige og historiske værdi af en fredning af udsigten til Kalø Vig er der også en betydelig naturvidenskabelig interesse knyttet til stedet. Det må fra naturvidenskabelig side i højeste grad påskønnes, at der sættes kræfter i gang for at hindre en skæmmende bebyggelse, der ville ødelægge udsigten over dette skønne og videnskabeligt så overor-dentlig interessante landskab, der så ofte er brugt og i fremtiden bestandig hyppigere vil blive brugt såvel af skoler som af studerende til undervisningsbrug, og som virker betagende ikke blot på turi-sten, men også på den, der med videnskabelig forståelse af dets oprindelse søger dertil. Enhver forringelse af landskabets overskuelighed og enhver udviskning af dets linjer bør søges undgået.

Overfredningsnævnet anførte i sin begrundelse for afgørelsen bl.a., at ønskeligheden af, at der skete en gennemførelse af det foreliggende tilbud om fredning af store områder, som på grund af deres skønhed, beliggenhed og ejendommelighed havde den største betydning for almenheden, talte afgø-rende imod en gennemførelse af vejprojektet.

Ejeren af Kalø Gods udstedte herefter den 14. januar 1939 en fredningsdeklaration, hvoraf det bl.a. fremgår, at de nævnte arealer skal forblive henliggende i den nuværende tilstand således, at der til eksempel ikke på arealerne må opføres bygninger eller i øvrigt anbringes eller indrettes noget, der kan gribe forstyrrende ind i det nuværende landskabelige billede, og således, at afgørelsen af, om 2

dette måtte være tilfældet, træffes af naturfredningsmyndighederne, ligesom der ej heller uden disses samtykke må foretages yderligere beplantning mv. Det skal dog være godset tilladt at opføre de til landbruget, skovbruget og jagten nødvendige bygninger samt at foretage udvidelse af de hertil alle-rede værende efter foregående godkendelse af fredningsnævnet.

Deklarationen blev godkendt af Overfredningsnævnet den 11. februar 1939.

Projektet

Projektet med etablering af et velkomstcenter og baggrunden for projektet er beskrevet i en henven-delse af 8. juli 2014 fra Nationalpark Mols Bjerge til Naturstyrelsen. Det er anført, at Nationalparken har anmodet to arkitektfirmaer om at udarbejde forskellige alternative skitser til, hvordan et vel-komstcenter kunne udformes og placeres inden for rammerne af en eksisterende lokalplan. På bag-grund af arkitektfirmaernes oplæg er det besluttet, at Nationalparken i den videre dialog med myn-dighederne skal arbejde for et projekt, der fuldt ud respekterer den gældende lokalplans områdeaf-grænsning. Den nuværende parkeringskapacitet inden for lokalplanområdet fastholdes, dog tilpasset RealDanias godkendte projekt for ombygning af parkeringspladsen. Det nye velkomstcenter skal placeres så vestligt som muligt inden for lokalplanens områdeafgrænsning, hvorved skabes en stor grønning mellem velkomstcenteret og parkeringspladsen med en flot ugeneret udsigt til slotsruinen fra vej og adkomstområde. Velkomstcenteret placeres så diskret som muligt i landskabet og terrænet. Det skal være slotsruinen og Hack Kampmann huset, som primært skal fange den besøgendes op-mærksomhed ved adkomsten til området. Hack Kampmann huset skal udnyttes som en integreret del af projektet, således at bygningen kan indeholde såvel center- som sekretariatsfunktioner.

Nationalparksekretariatet har til brug for en videre drøftelse med myndighederne udarbejdet en illu-stration og et terrænsnit af et velkomstcenter på 750 m2 i grundplan. Bygningen er placeret vest for og parallelt med Hack Kampmann huset gavl. Bygningens hjørner ligger mod syd i kote ca. 2,5 m over DVR og mod nord i kote ca. 5 m over DVR. Bygningen er i to plan mod syd og et plan mod nord, hvor soklens kote er i niveau med Hack Kampmann huset på kote ca. 5 m. Bygningens højde er ca. 7 m mod syd og ca. 4,5 m mod nord. Bygningens tagflade mod nord vil maksimalt komme en meter over facadehøjden på tagskægget af Hack Kampmann huset.

Den nærmere placerings- og udformningsmæssige ramme for opførelse af velkomstcentret er kon-kretiseres således, at det skal udformes, så det på en så diskret måde som muligt indpasses i terrænet, landskabet og det eksisterende kulturmiljø. Det skal opføres som "usynlig arkitektur" indpasset i terrænet, således at slotsruinen og Hack Kampmann huset fremstår som den primære visuelle ople-velse ved adkomst til området. Der kan placeres et byggefelt på 750 m2 inden for et område på 1.230 m2, der afgrænses af den vestlige gavl af Hack Kampmann huset mod øst og grænsen for lokalplan 41 mod sydvest og nord. Sokkelkoten må ikke ligge under kote 2,5 m og ikke ligge over højeste sok-kelkote for Hack Kampmann huset. Ingen bygningsdel må ligge væsentligt over højden af Hack Kampmann husets facade, og den maksimale kote for tagfladen er kote ca. 9,5 m. Parkeringspladsen fastholdes med den tilretning i udformningen, som er godkendt i RealDania projektet. Der etableres en grønning mellem parkeringspladsen og velkomstcentret i det område, hvor bl.a. iskiosken og slotskroen ligger i dag. Inden for grønningen kan der etableres faciliteter til rekreativt ophold med designelementer, som harmonerer med RealDania projektets indretning af parkeringspladsen og dens nærmeste omgivelser. Der udlægges en yderligere parkeringskapacitet nord for Hack Kampmann huset til handicapadgang, personale-, service- og om muligt busparkering.

I henvendelsen var medtaget følgende kort med illustration af placeringen af velkomstcentret: 3

Danmarks Naturfredningsforenings bemærkninger til projektet

Danmarks Naturfredningsforening har i anledning af projektet sendt sine bemærkninger til projektet til Naturstyrelsen med en opfordring om at sikre en langsigtet helhedsplan for det kystnære område ved Kalø Slotsruin. Der er samtidig peget på en alternativ placering af et velkomstcenter, der er til-bagetrukket fra det kystnære landskab, og som kan indpasses, så udsigtsfredningen ikke forringes.

Det er om sagens forhistorie anført, at Danmarks Naturfredningsforenings afdelingsbestyrelse i Syddjurs Kommune i 2012/13 behandlede en sag vedrørende projektet "Stedet tæller" omfattende forskellige tiltag til forbedring af publikums adgang til og oplevelse af Kalø Slotsruin. Projektet ville fremstå bedst, hvis kroen med tilbygninger og store dele af bevoksningen blev ryddet med henblik på at åbne og genskabe det middelalderlige landskab og stemning på stedet. Nationalparken har igennem en længere periode endvidere været i gang med analyser af, hvor man kunne etablere et velkomstcenter, hvor i første omgang Kalø Hovedgård og Maltfabrikken i Ebeltoft havde været i spil, men hvor Nationalparken besluttede at satse på Kalø Slotsruin som stedet for etableringen af et stort velkomstcenter. Der var oprindeligt tanker om at placere velkomstcentret vest for den bestående lokalplan nr. 41, som måtte ses som utilstrækkelig og forældet. Nationalparken har mod Danmarks Naturfredningsforenings stemme besluttet at bevilge 100.000 kr. til den del af projektet "Stedet tæller", der vedrører renovering af den nuværende parkeringsplads.

Der er derfor opstået en helt ny og uafklaret situation med mulighed for en helhedsplan, som tilgode-ser både natur-, kultur- og publikumsinteresser. Dette burde såvel ejeren af arealet, som nationalpar-kens bestyrelse have forholdt sig til og have anmodet RealDania om at få den del af projektet, som vedrører parkeringsarealet, stillet i bero på en afklaring af planerne for et velkomstcenter. Det vigtigste oplevelsespotentiale såvel i forhold til fredningskendelsen som til Kalø Slotsruin er netop der hvor de nuværende bygninger og parkeringspladsen ligger. Et stort velkomstcenter og nye parke-ringsanlæg vil derfor kompromittere den eksisterende fredningskendelse, ødelægge miljøet omkring det kulturarvsbeskyttede "Kampmanns hus" og sidst, men ikke mindst være til hinder for realisering af en langsigtet løsning med henblik på at fremhæve middelalderlandskabets uforstyrrethed og sikre udsigten og stemningen på stedet ved indgangen til slotsområdet.

Det er om status på forprojektet anført, at Nationalparken i begyndelsen af 2014 rettede henvendelse til en række myndigheder med henblik på at afklare mulighederne for dispensation fra strandbeskyt-telseslinjen, skovbyggelinjen og fredningen samt om muligheden for at flytte lokalplanområdet mod vest. Nationalparken ønskede at søge godkendelse af en ny lokalplan med byggefelt vest for den nu-værende lokalplans vestlige grænse med henblik på et langt større byggeri end tilladt i den forelig-gende lokalplan 41 samt et nyt parkeringsareal til busser mv. nord for lokalplanområdet. Danmarks Naturfredningsforening reagerede med en klar udmelding om, at man ville modarbejde et sådant projekt og i øvrigt ville prioritere opretholdelse af og om muligt en forbedret opfyldelse af målene i ud-sigtsfredningen fra 1938. I begyndelsen af 2014 nedsatte Nationalparken en styregruppe for etable-ring af velkomstcentret. Danmarks Naturfredningsforening accepterede en plads i styregruppen, men tilkendegav samtidig, at man kun kunne gå ind for et projekt syd for landevejen på betingelse af, at slotskro og isbod fjernes, og at projektet i øvrigt holdes fuldstændig inden for rammen af den bestå-ende lokalplan nr. 41. Man ønsker herved at sikre, at Nationalparken ikke blot benytter accept af lokalplan nr. 41 som udgangspunkt for via salamimetoden på sigt at opnå dispensationer fra strand-beskyttelseslinjen og fredningen, der muliggør bebyggelsesgrad, ændrede og forøgede parkeringsmuligheder for turistbusser, gæster og medarbejdere, der markant vil overskride rammerne i lokalplan nr. 41.

På den anførte baggrund foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at andre placeringsmuligheder af velkomstcentret inddrages i overvejelserne. Det er gennem repræsentanten i styregruppen foreslået Nationalparken, at der indledes forhandlinger om en placering på det areal nord for landevejen, som er omfattet af den samme fredningskendelse fra 1938 som arealet syd for landevejen og har samme ejer. Dele af arealet har i dag uofficiel status som markparkering og benyttes i vid udstrækning af gæster til Kalø Slotsruin, og det gælder ikke mindst busser og veteranbilejere, som holder ugentlige træf dér. Syddjurs Kommunes vejchef har oplyst, at den uformelle parkeringsplads har været der i 20 år, og at der ikke er gjort indsigelser mod den. Det nuværende antal besøgende til Kalø Slotsruin i højsæsonen udgør et langt større behov for parkeringspladser, end de nuværende ca. 50 pladser foran kiosken kan imødekomme. Flere dage hver uge er græsarealerne nord for vejen fyldt med parkerede biler, ligesom trafiksituationen ofte forekommer kaotisk bl.a. forstærket af, at landevejen er hoved-færdselsåre til Mols og Femmøller og sommerhusområderne der. Der er ikke plads til flere besøgen-de med de nuværende parkeringsfaciliteter. En placering af velkomstcentret nord for landevejen åbner mulighed for en rummelig lokalplan og en langsigtet løsning. En sådan lokalplan vil give til-strækkelig plads til, at alle aktiviteter kan samles, herunder også serveringslokaler til afløsning for Slotskroen og isboden samt optimale tilkørsels - og parkeringsforhold. Ikke mindst tilvejebringes muligheden for en langsigtet plan vedrørende området syd for landevejen. Hack Kampmanns hus bliver frilagt, når slotskroen m.v. ryddes, udsigtsforholdene forbedres markant, og det bliver muligt at genskabe middelalderlandskabet som indgang til Kalø Slotsruin og dermed leve helt op til målene i fredningskendelsen af 1938.

Danmarks Naturfredningsforening anbefaler således, at Naturstyrelsen sikrer en bedre overordnet koordinering og styring af de igangværende projekter og planer og herunder en standsning af dele af projektet "Stedet Tæller", så der kan sikres en optimal langsigtet løsning i området syd for landeve-jen. Hvis beslutningen om at etablere et velkomstcenter ved Kalø Slotsruin står fast, vil Danmarks Naturfredningsforening foretrække, at Nationalparken henvises til at søge et projekt fremmet med en ny lokalplan på arealet nord for landevejen for derigennem at tilvejebringe muligheden for en oprydning og en optimal langsigtet plan for det kystnære område syd for landevejen, hvilket Danmarks Naturfredningsforening har som højt prioriteret mål.

Fredningsnævnets behandling af sagen

Fredningsnævnet har behandlet sagen på et møde den 3. oktober 2014, hvor området blev besigtiget med deltagelse af fredningsnævnet, Nationalpark Mols Bjerge ved bestyrelsesformand Erling Post og sekretariatsleder Mika Leth Pedersen, Naturstyrelsen ved Peter Brostrøm, Syddjurs Kommune ved Steen Ravn Christensen og Danmarks Naturfredningsforening ved Jeppe Hansen, Kurt Birkedal, Christian Bundgaard og Knud-Erik Raahauge.

Ved besigtigelsen redegjorde Erling Post og Mika Leth Pedersen for projektet og placeringen af et nyt velkomstcenter. Der var oprindeligt flere placeringer i spil til placeringen af et velkomstcenter som indgang til nationalparken, men det er nu besluttet, at det skal placeres ved Kalø Vig. Det er tanken, at de øvrige bygninger bortset fra Hack Kampmann Huset skal rives ned og erstattes af velkomstcentret. Projektet er fastlagt indenfor rammerne af den gældende lokalplan. Der var oprindeligt planer om et større byggeri, men det er i relation til strandbeskyttelseslinjen tilkendegivet, at det ikke kan være på mere end 750 m2. Det er nationalparkens opfattelse, at en stillingtagen til projektet med selve velkomstcentret er uafhængig af diskussionen om det projekt med parkeringspladsen, der er støttet af RealDania. Men busser må i øvrigt forventes at blive anvist til alene at sætte passagerer af og tage dem på igen og så i øvrigt at parkere andetsteds.

Peter Brostrøm oplyste, at Naturstyrelsen som grundejer bakker op om det foreliggende projekt.

Danmarks Naturfredningsforening anførte, at det for den optimale udsigt fra og beskyttelse af områ-det er mere hensigtsmæssigt, at et velkomstcenter og en parkeringsplads placeres nord for vejen. Det er kun på den måde, at udsigten til Kalø Slotsruin kan bevares, og området bruges allerede i dag i meget vidt omfang til parkering. Velkomstcentret vil betyde et øget besøgsantal, og de kan i forvejen ikke være på parkeringspladsen syd for vejen. Trafikken på parkeringspladsen og antallet af busser vil reelt betyde, at der ikke er udsigt til Kalø Slotsruin.

Den af Danmarks Naturfredningsforening anviste alternative placering af et velkomstcenter og parkeringsarealer blev yderligere besigtiget.

Fredningsnævnets udtalelse

Fredningen af Kalø Gods er en landskabsfredning, hvorefter arealerne skal forblive henliggende i den på fredningstidspunktet værende tilstand således, at der til eksempel ikke på arealerne må opføres bygninger eller i øvrigt anbringes eller indrettes noget, der kan gribe forstyrrende ind i det landskabelige billede.

Projektet med opførelse af et velkomstcenter forudsætter derfor fredningsnævnets dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, hvorefter fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål.

Fredningen af Kalø Vig blev gennemført bl.a. af hensyn til betydningen for almenheden, herunder udsigten over det skønne og videnskabeligt så overordentlig interessante landskab, der så ofte er brugt og i fremtiden bestandig hyppigere vil blive brugt såvel af skoler som af studerende til under

visningsbrug, og som virker betagende ikke blot på turisten, men også på den, der med videnskabelig forståelse af dets oprindelse søger dertil. Det er på den baggrund fredningsnævnets opfattelse, at det vil være i god overensstemmelse med fredningen at fjerne en række ældre uensartede bygninger og erstatte dem med én bygning, der placeres mere skjult og med en placering længere væk fra det naturlige sted for udsynet til Kalø Slotsruin end de nuværende bygninger.

Fredningsnævnet vil på den anførte baggrund se positivt på en ansøgning om dispensation til et vel-komstcenter med den beskrevne størrelse og placering, idet fredningsnævnets godkendelse af et byg-geri dog må afvente et konkret projekt med nærmere beskrivelse af byggeriets udformning.

Fredningsnævnet finder således ikke grundlag for at betinge en godkendelse af velkomstcentret af en anden placering som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening. Fredningsnævnet er dog enig med Danmarks Naturfredningsforening i, at parkeringsforholdene kan være problematiske og uhen-sigtsmæssige i relation til formålet med fredningen, da det virker skæmmende ved den landskabs-mæssige oplevelse af fredningen. Fredningsnævnet foreslår derfor, at det undersøges, om en parke-ringsplads kan etableres nordvest for velkomstcentret på samme side af landevejen som velkomst-centret som alternativ til den nuværende placering og udbygning af den eksisterende parkeringsplads.

Martin Møller-Heuer

Denne udtalelse sendes til