Kan og vil politikerne redde Munkekroen?
Den kommunale administration mener ikke, at Munkekroen kan opføres på Vestermølle
Skanderborg Når Miljø- og planudvalget holder møde 7. maj, handler et af punkterne om Munkekroen. Bestyrelsen for Foreningen Vestermølle har nemlig bedt udvalget om 'at fremme en planlægning, der muliggør opførelse af Munkekroen og fortsat vækst på Vestermølle, herunder ønske om ophævelse/ændring af fredningsbestemmelserne og udarbejdelse af ny lokalplan for Vestermølle'.
Forud for et sådant møde kommer den kommunale administration med en anbefaling til udvalget, og i dette tilfælde vender administrationen tommeltotten nedad i forhold til ønsket fra Vestermølle.
UgeBladet har spurgt direktør Frederik Gammelgaard fra Skanderborg Kommune om årsagen til administrationens anbefaling - han henviser til en afgørelse fra Fredningsnævnet, der har sagt nej til at give den nødvendige dispensation til, at Munkekroen kan opføres ved Vestermølle.
Afgørelsen fra Fredningsnævnet er lang, men hovedpunktet i, at Munkekroen - modsat Okkerhytten og den nyopførte smedje - ikke har nogen særlig tilknytning til driften af Vestermølle.