Træer blev plantet i Himmerige
Arkiv
Søften 2. Påskedag var det Store Plante Dag ved Himmerigskoven mellem Søften og Hinnerup.
Alene firmaet Unik Begravelse fik plantet 160 små træer, da der doneres et træ for hver kiste. Det er blevet til 800 træer siden 2014.
Bedemand Mette Marie Nikolajsen havde inviteret familierne til de afdøde, og mange havde taget imod tilbuddet om at være med til at plante et træ, til minde for deres afdøde familiemedlem.
"Det var dejligt for mig at se familierne igen under andre former end ved begravelsen og få en lille snak," fortæller Mette Marie Nikolajsen.
Det var Growing Trees network der stod for arrangementet. Man forventer, at den nye skov bliver på ca. 350.000 træer, og man er nu tre fjerdedele færdig med tilplantningen.