Gakkede ord

præsteklumme Ind i mellem alle de seriøse skriverier, jeg som præst skal producere, vælter der af og til noget gakket ud af tastaturet. Det kommer som en eksplosion, går lynende hurtigt, og har nul mening. Her kommer resultatet af tre minutters letten på ventilen. Det skal læses i fuld fart, så spilder du kun cirka et minut af dit liv på at læse det.

En solskinsdag råbte far:

’Jeg er driv-våd af sved, så nu går jeg ned og køber en øl og en is og en ged. Og geden skal hoppe og løbe af sted – hallo, er du med? Så husene ryster og damernes bryster skal dingle og daske og hoppe i takt - ja, nu er det sagt! Og mænd og matroner og sol og citroner og børn og baroner skal juble af fryd: ’Hør sommerens lyd.’ Nu kommer den sommer med hind-bær i lommer og fugle der fløjter og solskin fra syd. Nu dropper vi skolen kom med ud i solen, lad læreren lære sig selv den tabel – farvel du- farvel. Men hov hvad var det? Hvad var hvem, hvad var hvor? Hvad var det?, råbte mor. Var det geden igen? Var det geden, min ven, var det den, var det den? Var det virk’li’ den ged der og tissed’ og sked, så læreren gled og blev tosset og vred? - Det’ der ingen der ved. Men nu er den ked den tossede ged, for nu er det slut med at hoppe af sted. Og dermed er bryster og babser og dutter og balder, der strutter forbudt og forbi – nu lukker vi i. Nul huse der ryster nul hoppende bryster, nul blomster og bier, nul øl og nul is - Jeg køber en gris - sagde far. ja en gris, der kan pynte og stinke og grynte, en gris, en agurk og en rød paraply så starter vi vrøvlet og pjattet på ny.