Fortsæt til indhold

Politiker skyldig i svindel for 650.000 kr.: Trækker sig med øjeblikkelig virkning

Fem måneders betinget fængsel, 100 dages samfundstjeneste og en bøde på 650.000 kroner. Det var den dem, en rystet Kenneth Birkholm modtog torsdag eftermiddag. Han anker ikke.

Samfund
Anne Dahl Kristensen og Lars Schmidt

Det var en tydeligt rystet nu tidligere 2. viceborgmester i Rudersdal Kommune, konservative Kenneth Birkholm, der torsdag eftermiddag modtog dommen for svindel med moms.

Birkholm fik i Retten i Lyngby fem måneders betinget fængsel, 100 timers samfundstjeneste og en bøde på 650.000 kroner, og han forlod hurtigt retten. Men inden han var helt væk, meddelte han, at han med øjeblikkelig virkning trækker sig fra al politik.

Det betyder, at Konservartive i Rudersdal Kommune nu skal have udpeget en 2. viceborgmester, en ny formand for social- og sundhedsudvalget samt en ny gruppeformand.

Kenneth Birkholm valgte ikke at følge sin forsvarers anbefaling om at anke sagen. Han modtog dommen og trækker sig fra politik.

"Det vigtigste har for mig været at få ro i maven og få det her afsluttet," sagde en kortfattet Kenneth Birkholm, inden han forlod retten. Han fik dog også fortalt, at han var overrasket over dommen.

Kenneth Birkholm stod anklaget for i perioden fra 13. december 2011 til 2. juli 2013 som direktør og enepartshaver af sin virksomhed Faqtum Danmark, at have fortsat driften af sit anpartsselskab, efter at Skat havde nægtet at momsregistrere virksomheden.

Ifølge tiltalen skete det med forsæt til at unddrage statskassen afgift. Samtidig var Kenneth Birkholm også tiltalt for i samme periode at have udstedt fakturaer med moms, selv om anpartsselskabet var nægtet momsregistrering. Og ifølge anklageskriftet har kommunalpolitikeren derved unddraget statskassen for 651.190 kr. i moms.

Bliv opdateret dagligt med de seneste 112-nyheder om ulykker, drab og vold fra lokalavisen.dk direkte i din mailboks. Tilmeld dig nyhedsbrevet her:

Anklagemyndigheden krævede, at Kenneth Birkholm idømmes en fængselsstraf, ligesom de går efter, at politikeren idømmes en tillægsbøde svarende til det unddragne beløb. Fængselsstraffen blev betinget, men der kom samfundstjeneste oveni, og Birkholm skal betale det beløb, som han er dømt for at have snydt stasten for, i bøde.