Fortsæt til indhold

64.000 passagerer rammes af fly-aflysninger søndag

587 flyafgange aflyses, oplyser SAS

Samfund
Arkiv

64.000 passagerer rammes af flyaflysninger søndag, da 587 flyafgange aflyses, oplyser SAS i en pressemeddelelse.

Selskabet skriver, at det gør alt, hvad de kan for at hjælpe de rejsende.

SAS bestræber sig på at nå en løsning så hurtigt som muligt for at minimere påvirkningen for flere kunder, skriver selskabet.

Det er piloterne i SAS, der strejker. Strejken skyldes, at piloterne og SAS ikke har kunnet blive enige om indholdet i nye overenskomster. Striden drejer sig kort fortalt om arbejdstid og løn.

Fredag blev 673 afgange aflyst, og det ramte 72.300 passagerer, mens der lørdag blev aflyst 329 fly, og 33.912 passagerer blev ramt, skriver Ritzau.