Fortsæt til indhold

Elcykel-boom får Tilst- butik op i et højere gear

Hellorider har ombygget butikken for at få plads til et større udvalg af hurtige elcykler

Samfund
Arkiv

butiksliv Hellorider i Tilst har sparket nyt liv i butikken og øget udvalget af elcykler.

"Med ombygningen af vores butik i Tilst ønsker vi at tilbyde et større udvalg af elcykler til vores kunder. Det er en naturlig del af udviklingen på cykelmarkedet, hvor flere af vores kunder efterspørger de hurtige Speed Pedelec cykler samt de almindelige elcykler," siger butikschef Kasper Mortensen i en pressemeddelelse fra Hellorider.

Forskellen på en almindelig elcykel og en Speed Pedelec er hastigheden. Mens en normal elcykel kan nå op på 25 km/t og kører i gå-tempo, hvis man ikke træder i pedalerne, er de nye super cyklers max hastighed 45 km/t.

Den høje hastighed betød, at cyklen blev kategoriseret som en knallert, mn sådan er det ikke mere. Alle over 15 år kan købe en Speed Pedelec, og cyklen må køre på cykelstierne helt som andre cykler. Det kræver dog en ansvarsforsikring samt en cykelhjelm.

"I Aarhus har vi mange bakker, dem mærker man slet ikke på en elcykel eller en Speed Pedelec og kan på den måde komme frem uden sved på panden," fremhæver butikschef Kasper Mortensen i pressemeddelelsen.

jesl