10 fyldte klasser på Favrskov Gymnasium
uddannelse Foråret er højsæson for ansøgninger til ungdomsuddannelserne. Favrskov Gymnasium i Hadsten har nu sendt reservationer ud til de elever, der ønsker at begynde på gymnasiet i august 2019, og det tegner til et særdeles flot optag på gymnasiet, hvor 10 fyldte 1.g-klasser begynder efter sommerferien.
"Vi er utroligt glade for den store opbakning fra lokalsamfundet her i Favrskov Kommune. Det er en markant tillidserklæring, og vi er bevidste om, at der følger et stort ansvar med, at så stor en del af de unge i kommunen betragter Favrskov Gymnasium som et godt og naturligt valg, når de efter 9. eller 10. klasse vælger gymnasiet som den fortsatte uddannelsesvej," udtaler Rektor Morten Schytte Caspersen i en pressemeddelelse.
Godt uddannelsesmiljø
Lokalavisen har tidligere kunnet fortælle om fornemme søgetal på Den jydske Haandværkerskole. Noget man noterer sig med interesse på Favrskov Gymnasium som et tegn på, at uddannelsesmiljøet her i Favrskov er i ganske fin form,” konstaterer Morten Schytte Caspersen.
jesl