Monotasking – på vej frem

præsteklumme Monotasking, det at gøre en ting ad gangen, er på vej frem. Vi skal til at øve os i at fordybe os om en opgave ad gangen. Være i det, der foregår lige nu og sker der ikke noget, skal vi lære af langsomheden. Det lyder tillokkende, men også svært. For nu har vi lige øvet os på at multitaske. Se TV, mens vi er på facebook på mobilen. Læse bøger, mens vi hører musik, og kører i bus. Spise mens serierne kører, og musikken flyder.

Men vi har erfaret, at det ikke er godt for os. Vi bliver forvirrede, angste, væk i alt den uro. Vi har brug for ro og for fordybelse.

I kirken er der som regel både ro og tid til fordybelse. Her dyrker vi monotasking. Gør en ting ad gangen. Lige nu fordyber vi os i tiden mellem påskedag og Kristi Himmelfart. Vi fordyber os i, hvad det betyder for os, at Jesus stod op fra gravens mørke. Vi hører om hans venners forvirring og deres søgen efter svar. Og vi følger deres rejse mod afklaring. Den, der kommer i pinsen, hvor de får mod og redskaber til at gå ud og lave fællesskaber, der bygger på opstandelsens virkelighed – at Jesus døde for at bekæmpe dødens magt for at være sammen med os både mens vi lever, og efter døden har favnet os.

Måske den nye efter-påske virkelighed kan give os ro i livet.