FV2019 - debat: Kandidaterne til Folketinget kappes alle om at være grønnere end grøn - skræmmende
"Så blev valget til Folketinget skudt i gang og datoen fastlagt. Desværre ikke på samme dato som valget til Europa-Paralamentet finder sted. Det er kommunerne ikke glade for. Både af økonomisk årsager, men også på grund af problemer med at skaffe valgtilforordnede.
Kandidaterne til Folketinget kappes alle om at være grønnere end grøn.
For en som mig, der har beskæftiget sig med energi- og klimapolitik i årevis, sågar som ordfører for emnet i Folketinget, er det beskæmmende at se og høre på de helt forkerte udsagn flere kandidater kommer med.
Lige fra at vi kan stoppe de klimaforandringer, der allerede er i gang, til udsagn om at danskerne "sviner" mere end alle andre folkeslag, for så vidt angår udledning af CO2. Det passer simpelthen ikke. Det viser internationale statistikker. Men at forholde sig til videnskabelige fakta, ligger fjernt fra FT-kandidaterne.
Vores klode har gennem millioner af år været underlagt udviklinger med skiftende varme og kulde perioder. Klimaet er ikke og har aldrig været stabilt. Den nuværende klimatilstand, er en ustabil tilstand.
Den største trussel mod ekstrem klima, alt for stor udledning af drivhusgasser, mod fældning af regnskovene, er den enorme overbefolkningstilvækst fra den tredje verden. Også dette erkender mange videnskabsfolk. Men de, der har deres store udkomme af at skræmme folk med usaglige udsagn, siger intet.
Teknisk/videnskabelige fakta er ikke i kridthuset hos politikere. Der er alt får politikere uden viden. Det skyldes, at langt de fleste aldrig har været ude i virkeligheden for at arbejde, eller studere. Alle deres udsagn er baseret på følelser, uden basis i virkeligheden. Skræmmende."