Fortsæt til indhold

KV 2019: Er valgplakater en torn i øjet på dig?

Frisk undersøgelse fra KMD Analyse viser, at ikke alle danskere er begejstret for valgplakater i lygtepælene

Samfund
Arkiv

KV 2019 De klassiske valgplakater er en fast del af gadebilledet under valgkampen, men mange vælgere mener, at valgplakaterne forurener, er formålsløse og ødelægger gadebilledet. Dog mener flere også, at de er en god tradition og giver kendskab til kandidaterne.

Det viser nye tal fra KMD Analyse, som i en rundspørge har spurgt vælgerne om deres generelle holdning til lygtepælene som medie ved det kommende valg til Folketinget.

"Valgplakaterne er en fast tradition, som for mange mennesker er den fysiske markering af, at valgkampen nu er i gang. Vores tal viser, at der er delte meninger om værdien af plakaterne. Det er dog de negative udsagn, der kan samle flest vælgere bag sig," siger Christoffer Hellmann, kommunikationschef i KMD og redaktør af KMD Analyse, der står bag rundspørgen.

38 procent af vælgerne mener, at valgplakaterne ødelægger gadebilledet, mens 35 procent kalder dem gammeldags. Hver tredje vælger fremhæver, at plakaterne forurener, mens næsten lige så mange kalder dem grimme og formålsløse. Står det til hver fjerde vælger i rundspørgen, bør de klassiske valgplakater helt forbydes.

Til gengæld siger knap hver fjerde vælger, at valgplakaterne er en god tradition, og hver femte vælger angiver, at de giver kendskab til kandidaterne. Næsten ingen af vælgerne mener dog, at de påvirker, hvem de stemmer på.

Har effekt

Forskere mener, at valgplakater har en effekt på valgresultatet. Valgforskerne Kasper Møller Hansen og Christian Elmelund-Præstekær har analyseret 27 kampagneredskaber, som kandidaterne benyttede sig af under i valgkampen i 2015, og hvad de havde gunstige virkninger.

Det beskrev de i en artikel i bogen 'Oprør fra udkaten – Folketingsvalget 2015'.

Deres konklusion var, at valgmøder og særligt valgplakater virker til at være effektive kampagneredskaber, fordi de øgede den gennemsnitlige kandidats stemmeandel med henholdsvis fire og seks procentpoint.

Langt den største effekt på de personlige stemmetal havde det dog at optræde i de elektroniske medier og på Facebook.