Debat: Stort tillykke til de kommunale vismænd
Torsten Serritzlew-Petersen, Baunevænget 4, 8410 Rønde:
"Tillykke!
Til flertallet i Syddjurs byråd (burde vel hedde kommunalråd eller de vises råd), fordi
- I vil bruge 5.000.000 kr. til at dække et stykke sårbar natur med asfalt - det bliver rigtig flot.
- I vil nedrive Kalø Slotskro og isbar og erstatte dem med en 6 m høj bakke til at dække for udsynet til Strandhuset.
- I ser bort fra , at der skal 3 dispensationer til for at gennemføre jeres ønskede projekt om ødelæggelse af naturen - det billige skidt.
Godt gået.
Vi må håbe, at rigtig mange fonde kan se, at det er det helt rigtige projekt til at ødelægge en flot natur og dermed opnå taknemmelighed og et godt ry blandt befolkningen for deres fremsynethed."