Debat: Måbende borgere har ikke en chance overfor Magtens arrogance og medløbere
Lovgrundlaget for Nationalpark Mols Bjerge er:
”1) at bevare, styrke og udvikle naturen, dens mangfoldighed, kontinuitet, sammenhæng og frie dynamik, især for de nationalt betydningsfulde kyst-, overdrevs- og skovlandskaber,
2) at bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier i det unikke istidslandskab,
3) at bevare og styrke nationalparkens kulturmiljøer og kulturhistoriske helheder og enkeltelementer,
4) at styrke mulighederne for friluftsliv og særlige naturoplevelser og kulturhistoriske oplevelser i det varierede kyst- og kulturlandskab, herunder bymiljøer,
5) at styrke forskning, undervisning, naturvejledning og formidling af de landskabelige, geologiske, natur- og kulturhistoriske og friluftsmæssige værdier og
6) at støtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne.”
Som jeg ser det, er man mest interesseret i punkt 6. Dog uden ”respekten for beskyttelsesinteresserne”.
Magten bag besøgscentret er Folketinget, regeringen, Naturstyrelsen, Byrådet, Visit Djursland, Nationalparken og turisterhvervet.
Den vigtigste lovgivning for beskyttelsesinteresserne er Natura 2000, kystzone, landzone, fredning og nationalparkloven.
Dem, der kan vælte beslutningen nu, er Danmarks Naturfredningsnævn og Overfredningsnævnet.
Borgerne kan blot måbende se til, medens et af deres lokale ”vandhuller” bliver voldtaget. De er ikke nødvendige/ønskede i nogen del af processen, og den kan køres igennem helt uden dem.
Alene det kan forklare den udviste ligegyldighed overfor en nærdemokratisk og kritisk behandling af besøgscentret.
Turisme er blevet et mantra, og alt skal ”turistes” på en mere eller mindre radikaliseret måde, men hvorfor unødvendigt ødelægge noget dansk hygge, der virkelig er værd at vise frem."