Lutter genvalg til DI Østjyllands bestyrelse
To lokale virksomhedsledere fortsat med
ERHVERVSLIV På DI Østjyllands generalforsamling onsdag den 8. maj 2019 var der genvalg til alle medlemmer i bestyrelsen.
Anders Strange, AART Architects, blev genvalgt som formand.
Adm. direktør Morten Sæderup Nielsen, AVK International A/S, og kommunikationsdirektør Kasper Ibsen Beck, Arla Danmark, blev genvalgt som de to næstformænd.
Lufthavnsdirektør Peter Høgsberg, Aarhus Lufthavn A/S og direktør René Hougaard Brund, Scanpan A/S, Ryomgaard er de eneste fra Djursland, der har sæde i bestyrelsen.
DI Østjylland repræsenterer virksomhederne i Aarhus, Skanderborg, Syddjurs og Favrskov Kommuner. Medlemmerne arbejder inden for en lang række brancher som f.eks. fremstilling, service, transport, handel, IT og rådgivning.
DI Østjyllands bestyrelse ser åledes ud:
• Anders Strange, AART Architects A/S
• Morten S. Nielsen, AVK International A/S
• Lars Brunsø, Akva Waterbeds A/S
• Morten Halskov, Terma A/S
• Peter Høgsberg, Aarhus Lufthavn A/S
• Rene Hougaard Brund, Scanpan A/S
• Preben Rasmussen, Skovby Møbelfabrik A/S
• Jens Egdal, Rambøll Danmark A/S
• Peter Sejer, Sciteq A/S
• Henrik Villadsen, Systemair A/S
• Kasper Ibsen Beck, Arla Danmark
• Partner Claus Berner Nielsen, Bech-Bruun Advokatfirma
• Lars Sørensen, Vognmand Johs Sørensen & Sønner A/S
• Managing partner Bo Dencker, 4Improve A/S