Ekstraordinær generalforsamling i Idrætsforeningen Ådalen
Skørring Landsbyklyngen Liv i Ådalen er er stort område med meget land og mange landsbyer. Idrætsforeningen Ådalen (IFÅ) er et vigtigt samlingssted for borgere fra hele Ådalen på tværs af alder, som alle har det sigte, nemlig at bevæge sig og være en del af et fællesskab.
Desværre er IFÅ underbemandet, og lige nu kan man lokalområdet se frem til et kæmpe tab, hvis foreningen må lukke ned. Derfor indkaldes til ekstraordinær generalforsamling tirsdag 14. maj klokken 19 i Ådalshallen.
Til generalforsamlingen vil det største fokus være at få mindst to, måske tre og gerne otte nye medlemmer i ledelsen af IFÅ.
Lige nu består ledelsen af 2 personer, Mette Hansen og Rasmus Toft. De kan rigtig meget, men dog ikke alt og vil sætte meget stor pris på flere inputs og flere til at deles om opgaverne. Helt specifikt mangler der en, som kan hjælpe med budgetter.
Selv om man ikke nødvendigvis vil indgå i bestyrelsen i IFÅ, håber foreningen på, at mange alligevel vil møde op til den ekstraordinære generalforsamling for at være med til at komme med inputs og idéer til, hvordan idrætsforeningen fremover skal gribe tingene an.
Du kan finde mere information på www.ifaa.dk