Sådan ser det nye byggeri ud
Lejligheder mellem 69 og 201 m2 på den tidligere Pilgrim-grund
I et samarbejde med Laban Arkitekter er smykkefirmaet Pilgrim og ejendomskoncernen DOMIS gået sammen om at udvikle boligprojektet Ovenvande i Skanderborgs erhvervsområdet, hvor Pilgrims gamle lagerbygninger lå. Målet er at skabe et levende område, der tilfører byen værdi og giver både indflyttere og resten af byens borgere et samlingssted, der forbinder byen og søen.
Byggeriet omfatter 47 lejligheder i første etape, der spænder vidt i størrelse fra 69 m2 til 201 m2. Byggeriet er allerede gået i gang og de første boliger står klar til indflytning i januar 2019. home Skanderborg, som har stor erfaring med nybyggeri og projektsalg (bl.a. Søbyen og Skanderborg Bakker) skal stå for salget. Det fremgår af en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Del af Ovenvande-projekt barberes
Laban Arkitekter står for det arkitektoniske udtryk og udformningen af området, og de har med deres forslag ramt ønsket fra Pilgrim om at åbne byen op som en levende og integreret bydel. Med stor variation og individualitet bryder lejlighederne med den traditionelle boligtænkning og ved at skabe et rum, hvor privatlivet forenes med et offentligt tilgængeligt og levende byrum.
Tanken er at skabe nye muligheder for byens borgere ved at gentænke gaderummet, så bymidten og Lillesø forbindes. Området omkring lejlighederne holdes trafikfrit og kombineres med grønne arealer, og på den måde åbnes byen op til søen, mens arealerne udnyttes fuldt ud. Det højner oplevelsen af Skanderborg midtby og skaber værdi for alle byens borgere ved at tilføre nyt liv til området.
Den centrale placering midt i byen gør, at man fra lejlighederne har kort afstand til det levende kulturliv i centrum af Skanderborg samt gode indkøbsmuligheder blandt andet hos indkøbscenteret Bloms.
”Det er målet at skabe en offentligt tilgængelig og levende bydel til fordel for hele byen. Med et åbent byrum forbindes byen og søen, så alle får mulighed for at udnytte områdets fulde potentiale,” fortæller Morten Elmgaard, home Skanderborg.
Samtidig ligger lejlighederne tæt på Lillesø og naturområdet omkring, som gør det nemt at føre en aktiv livsstil midt i et skønt naturområde. Med det offentlige udeareal omkring lejlighederne åbner området op for søen og resten af midtbyen og indbyder til, at alle borgere i Skanderborg kan bruge byrummet.
Ovenvande er et spændende byggeri, der ikke alene forøger boligmassen i Skanderborg midtby, men samtidig skaber værdi med nytænkende bygninger, der udnytter områdets mange muligheder.
”Der er stor variation i lejlighederne i både størrelse og indretning og det betyder, at man i området finder noget for enhver smag. Med store altaner og haver i stueetagen er der mange hyggelige kroge, som giver privatliv i de omkringliggende åbne og offentlige arealer,” siger Morten Elmgaard.
Lejlighederne har udsigt til søerne og er dynamiske og varierer i både udformning og størrelse fra 69m2 til 201m2. Fælles for hver lejlighed er gode lysforhold, velindrettede rum og store udearealer i form af enten altaner eller private haver i stueetagen.
Byggeriet af de nye luksuslejligheder med udsigt er allerede i gang og klar til indflytning fra januar 2019 og frem.
home Skanderborg er valgt til at stå for salget pga. deres mangeårige erfaring med projekt/ nybyggeri.
FAKTABOKS
- Ovenvande boligerne opføres på Pilgrims gamle lagerbygningsarealer i samarbejde med smykkefirmaet Pilgrim og ejendomskoncernen DOMIS.
- Laban Arkitekter er arkitektfirmaet bag luksuslejlighederne.
- Byggeriet er allerede i gang og indflytning fra januar 2019 og frem.
- home Skanderborg står for salg og fremvisning af udsigtslejlighederne.
- Priser mellem 1.745.000 kr. og 6.795.000 kr.
cns