Fortsæt til indhold

Tagdækkervej er klar til Musikfestival 2019

Samfund
Arkiv

HAMMEL Lørdag 15. juni er der dækket op til det store musikalske bord på Bo-, Rehabilitering- og Aktivitetstilbuddet Tagdækkervej i Hammel.

Det er 9. gang, at Danmarks eneste musikfestival for senhjerneskadede, deres venner, pårørende, personale og alle Tagdækkervennerne finder sted.

Teltet åbnes kl 9 med morgenmad og musik.

På plakaten

Hele otte navne har meldt deres ankomst: Old Barbershop Singers, Almost Perfect, Crazy By Nature, Los Fuegos, Thomas Blum, Blues Buddies, John D Band samt Thomas Munk.

Helt som normalt sælger grillen pølser og pitabøffer, mens baren står for fadbamser og kolde drikke.

Billetter kan købes eller reserveres nu, som købes i entre på dagen. Det er kun 100 kr for et festivalarmbånd til hele dagen.

Der vil være loppemarked, boder og en festivalplads fuld af hjerterum og musik, lover arrangørerne.