Fortsæt til indhold

Landsbyer indkalder til stormøde

Forbilledet er Ejer Bjerge

Samfund
Claus Sonne

En række byer i kommunens østlige del går nu sammen om at profilere det område, de ligger i. Der er tale om Veng, Mesing, Nr. Vissing, Jeksen, Hårby, Forlev og Søballe.

Forbilledet er Ejer Bjerge, og målet er at få nedsat en række arbejdsgruppe, der skal være med til at belyse de forskellige problematikker og muligheder, der er i området. Det vil blandt andet gøre det lettere at finde ud af, hvilket område man flytter til.

Planerne præsenteres på et stormøde 4. december kl. 19 på Veng Skole. På mødet vil der være et foredrag af fremtidsforsker Jesper Bo Jensen - emnet er fremtidens bosætning.