Fortsæt til indhold

Debat: Vi kan slet ikke genkende kritikken

Samfund
Forældrerådet på skolen.com; Jens Normann Larsen, IT udviklingschef/Program Manager; Louise Lucille Kristoffersen, selvstændig klinikejer; Erik Kirk, socialpædagog; Jacob Lahn, projektleder; Sasha Thousig, kontorassistent; Theresa Jessing, selvstændig illustrator

DEBAT Efter moden overvejelse har et enigt forældreråd besluttet, at tage til genmæle ovenpå den seneste tids massive, ensidige og meget negative presseomtale om skolen.com. Det er en kritik, som de nuværende forældre ikke kan genkende.

Som forældre har vi blandt andet valgt skolen.com fordi:

• Skolen tilbyder engagerede og kompetente lærere med høj faglighed og højt uddannelsesniveau.

• Der er fokus på og tid til kreative fag.

• Det enkelte barns personlighed bliver mødt, set og mærket.

• Gennem tæt samarbejde mellem elev, lærer og forældre, udvikler eleven sin faglighed og dannes.

• Eleverne modtager daglig undervisning i tre grupper i stedet for klassetrin, hvilket afstedkommer at de danner relationer på kryds og tværs uden synderlig skelen til alder og køn.

• Der tilbydes overskuelige rammer – skolen er en lilleskole med plads til ca. 50 elever i 0.–10. klasse.

• Skolen tilbyder undervisning og leg i en tilhørende skov, hvor der er et fint vandløb og en nybygget dome som facilitet.

• Der er en børnehave i tilknytning til skolen.

• Sidst men ikke mindst får børnene hver dag serveret hjemmelavet og lækker mad!

Vi er i forældrerådet meget enige om, at det er disse kvaliteter vi og vores børn oplever hver dag på på skolen.com.

Med håb om, at vores vinkel kan give et mere balanceret og opdateret billede af skolen.com