KL-rapporten og kloge kommentarer

DEBAT I de seneste to udgaver af Djurslandsposten og også i JP-Aarhus er KL-rapporten om årsagerne til Norddjurs Kommunes økonomi blevet kommenteret lystigt.

Professor Per Nikolaj Bukh fra Ålborg mener politikerne burde have forudset udviklingen allerede i 2014 og nedbragt især udgifterne til skoleområdet til landsgennemsnittet og i øvrigt have grebet ind overfor en faldende likviditet.

Kasper Bjerregård fra Venstre tager Per Nikolai Bukh udsagn om begrænsede evner, hvis ikke man kunne se det gik den forkerte vej, hvorefter ansvaret for det hele reelt placeres hos mig med bemærkninger om manglende styring og politiske lederskab.

Det politiske ansvar for situationen har jeg påtaget mig fra starten, dog uden den konsekvens, som den radikale Jørgen Juul Sørensen ønsker sig i form af en anden borgmester. Jeg deler gerne ansvaret med de andre medlemmer og grupper i den tidligere kommunalbestyrelse, der havde samme informationer som mi om økonomien.

Vi vidste ikke, at der bag det tekniske grundlag for budgetterne i 2017 og 2018 og KL-rapporten fastslår, at der allerede i november 2016 forelå materiale, der kunne reageres på. KL vurderer endvidere, at ”det politiske niveau ikke på baggrund af de udarbejdede budgetopfølgninger kan kritiseres for manglende handling”.

Ingen vidste det

Dette er kilden til det hovedproblem med fejlberegning og –vurdering af arbejdsmarkedsområdet, som vi så i regnskabet for 2017 og konsekvenserne for budget 2018 og senest 2019. Dette kunne og skulle vi have reageret på tidligere, men jeg vidste det ikke og de øvrige medlemmer af den tidligere kommunalbestyrelse heller ikke. Men selvfølgelig har jeg et politisk ansvar og når skaden er sket et ansvar for at der handles, hvilket er sket. Budget 2017 og 2018 havde set anderledes ud, hvis vi havde haft mere retvisende økonomiske materialer på arbejdsmarkedsområdet.

Både Per Nikolai Bukh og Kasper Bjerregård vil imidlertid hele debattere noget andet. Den kendsgerning, at vi kunne have startet med et budgetgrundlag for 2019 med et driftsoverskud på over 50 mio kroner, såfremt de bagvedliggende tekniske vurderinger fra tidligere år var korrekte, ignoreres. I stedet fokuseres alene på de mere generelle beskrivelser af vores økonomi i KL-rapporten. Og det handler om gennemsnitsbetragtninger i forhold til landstal.

Vi er en landkommune

Ja, det er korrekt, at vi alle årene har et højere serviceniveau på især børneområdet i form af færre i klasserne end landsgennemsnittet og større udgifter til foranstaltninger for børn. Det mener professoren åbenbart bare skal tilpasses landsgennemsnittet og ignorer at vi ikke er en bykommune og at det især er landdistriktskommuner, der trækker landsgennemsnittet ned, når der måles på klassestørrelser. Det samme gælder foranstaltninger for børn, hvor vi åbenbart også bare skal tilpasse os et landsgennemsnit.

KL-rapporten fastslår imidlertid, at der for de enkelte nøgletal kan være en række gode forklaringer. Lad mig give en sådan. Vi har særligt høje udgifter til folkeskole, specialundervisning. Vi er en kommune med store landdistrikter og vi er en kommune med mange børn, der har brug for hjælp. Noget konkret forslag fra et samlet Venstre om at gøre noget ved skolestrukturen eller nedbringe udgifterne til foranstaltninger for børn, må jeg have overhørt. Venstre har da ellers haft muligheden for at tage sådanne initiativer, da partiet har haft formandsposten i Børne- og Ungdomsudvalget i perioden 2013-2017. Luftige advarsler rækker ikke, når der peges fingre af mit lederskab.

For små overskud

KL-rapporten beskæftiger sig også med de samlede indtægts- og udgiftbehov og fortæller, at vore driftsoverskud har været for små og det forklarer vores faldende likviditet. De slår fast, at tallene – udover de ekstraordinære udfordringer – indikerer mere grundlæggende økonomiske udfordringer. Vores driftsbalance er for svag og vores serviceudgifter (serviceniveau) er for højt. Vores socioøkonomiske udgiftsbehov er faldende, men alligevel er udgifterne steget.

KL gør imidlertid en interessant iagttagelse, når de i rapporten skriver, at faldet i det ”socioøkonomiske udgiftsbehov i 2015-17 hænger bla. sammen med ændringer i det socioøkonomiske kriterie ”Fald i folketal, hvilket andre kommuner også har oplevet og måttet tilpasse budgetterne i forhold til”. Det lavere behov skyldes med andre ord, at vi ikke er faldet i folketal og ikke at vi har faldende reele behov.

Der er absolut grund til at få den lovede revision af blok og udligningstilskud og opgørelsen over objektive behov gennemført. Denne vinkel fravælges af både Kasper Bjerregård og professoren, for det passer ikke ind i deres valgte forklaringsmodel, nemlig at det er dårligt politisk lederskab det hele. Men det er selvfølgelig lettere at formidle til befolkningen i Norddjurs Kommune og på den måde undgår Venstre at påtage sig sin del af ansvaret.

På ret kurs

Norddjurs Kommunes økonomi er med vedtagelsen af budget 2019-22 på ret kurs. Ifølge prognosen for vores likviditet er vi meget langt fra at komme under tilsyn eller administration og der er lagt et meget solidt fundament for økonomien de kommende år og hvor vi på de kendte vilkår udefra undgår nye voldsomme besparelser. Der er taget politisk lederskab og ansvar for den økonomiske opgave.

Budget 2018 byggede desværre på forkerte tekniske forudsætninger og mit krav til budgetvedtagelsen dengang var, at kassebeholdningen ikke måtte komme under 100 mio kroner. Det tilsluttede Venstre sig og Venstre har også sammen med Dansk Folkeparti deltaget fuldt ud i vedtagelsen af budget 2019-22, da forudsætningerne viste sig at være fejlagtige.

Disse fejl rettes nu med anbefalingerne i KL-rapporten og med en handlingsplan, der sikrer vi ikke politiske og økonomisk kommer i en tilsvarende situation i fremtiden.

Intet kommer af sig selv

Det ændrer imidlertid ikke på, at vi stadig er en landkommune med lave indkomster og store udgiftsbehov, der ikke i det nuværende udlignings-og bloktilskudssystem tilgodeses. Derfor er vores situation objektivt set en del af den landspolitiske debat om et land i balance og et markant behov for ændringer i udligningen mellem landsdele. Vore socioøkonomiske vilkår er svære og intet kommer af sig selv her. Vi er ikke udygtige, men tingene kommer altså ikke af sig selv her i Norddjurs Kommune.

Vi har nu budgetmæssigt rettet op på problemerne, men prisen er selvfølgelig meget høj. Skatten stiger dramatisk og service- og investeringsniveauet falder i 2019. Mens vi så skal have 2019 til at fungere, skal vi også forberede os på en bedre fremtid for os som kommune. I øjeblikket er vi præget af negative billeder og ord. Djurslandsposten finder fotos, der viser en by i forfald i sidste nummer. I forrige nummer gør Grenaa klar til jul med et mere positivt foto.

Uanset et reelt behov for, at forstå, diskutere og handle på vores svære økonomiske situation, så skal vi også evne at se fremad og komme videre som kommune. Det nye år nærmer sig. 2018 har på alle måder været et svært år. I 2019 skal vi fremad igen.