Fortsæt til indhold

Fællespisning i Sløjfen: Da to blev til én

Samfund
Arkiv

HADSTEN Ældre Sagen, Hadsten, og 'Danmark Spiser Sammen' inviterede til fællesspisning i Café Sløjfen den 7. november 2018.

Temaet for arrangementet var: ”Når to bliver til én”.

90 personer deltog i denne eftermiddag, som bød på dejlig mad og efterfølgende kaffe med Othellolagkage.

Sang og tale

Fællessange var ledet af Ove Rosenkvist og Kaj Mørk med både alvorsfulde og muntre sange.

Provst Anders Bonde fortalte om emnet på en både alvorsfuld og lun måde.

”Det er svært at være alene, derfor opsøger vi mennesker omgivelserne både socialt og følelsesmæssigt; derved opstår kommunikation, og gennem den gør vore medmennesker os altid opmærksomme på, at vi lever. Derfor er relationer imellem mennesker altid vigtige.”

Anders Bonde krydrede den tankevækkende alvor med humoristiske indslag fra sit eget liv.

Det blev en rigtig hyggelig eftermiddag med megen snak og smil rundt ved bordene.

Flere mødte og fik talt og med andre mennesker, som man ellers kun møder i bybilledet. wuf