75 år: Et langt liv der stadig er fyldt med god mad
Grethe Koch var i mange år i spidsen på Pøt Mølle - nu arrangerer hun kun en fest ad gangen
FAVRSKOV Hun har lavet mad til tusindvis af gæster ved store fester livet igennem. Men Grethe Koch – der betegner sig selv som en ’gammeldags kogekone’ – har aldrig bevæget sig ind i festlokalet for at modtage klapsalver.
”Nej nej, der er to ting - og kun to ting - jeg ikke bryder mig om: Raketter i isbomber, og så den der fremvisning efter middagen. Det er slet ikke mig.”
”Det er jo serveringspersonalet, som får det hele til at hænge sammen. De skal have roserne,” siger Grethe Koch, da vi mødes i hjemmet i Grensten nord for Langå. Hun fylder 75 år 5. december.
Her bor hun sammen med manden Flemming efter et langt liv i huset i Hvorslev.
Købmandslære
Hun har været i restaurationsbranchen, siden hun fyldte femten, kun afbrudt af en uddannelse som købmand hos Poul Lauridsen i Hammel.
”Jeg startede som opvaskepige på Sabro Kro, men min far – der var værkfører på Fuglsang Savværk – mente ikke, at jeg skulle ind i den branche, så jeg fik en læreplads hos købmanden,” husker Grethe Koch.
”Her lærte jeg meget om for eksempel kundebehandling, en ting, som jeg har haft glæde af senere hen.”
Grethe Koch slap ikke forbindelsen til restaurationslivet, mens hun stod i lære.
”Om lørdagen lukkede købmandsbutikken klokken 14. Så kunne jeg nå ud og servere om aftenen.”
Hun forlod købmanden, så snart uddannelsen var i hus, og vendte fuldtids tilbage til køkkenet.
Pøt Mølle-tiden
I 1978 overtog hun og Flemming forpagtningen af Pøt Mølle.
”Den 1. oktober i år var det nøjagtig 40 år siden, vi startede der. Og jeg holder stadig meget af Pøt Mølle. Det er et fantastisk sted, som fortjener det bedste,” siger hun.
Grethe og Flemming var på den berømte slotskro under Frijsenborg i først 10 år og siden fire fra 2002 til 2006.
”Men den sidste periode var hård. Det var svært at skaffe hjælp, og for første gang følte jeg, at jeg måtte give op. Så vi rejste derfra.”
”På Pøt Mølle kunne vi have op til seks fester på samme dag udover de 15-16 hold mad, som vi sendte ud af huset. I dag har jeg kun én fest ad gangen, og derfor laver jeg også bedre mad i dag, hvor jeg har tid til det,” fortæller hun.
En stille dag - men så
Grethe Koch planlægger sit arbejde minutiøst – men har alligevel set fejl undervejs. Som da hun havde glemt at skrive et busselskab med 75 personer ind i sin kalender på Pøt Mølle.
”Det var en stille dag. Vi havde en skiltemaler på besøg, men da de mange mennesker landede udenfor, fik vi travlt.”
”Det er jo en katastrofe, hvis ikke de mennesker skulle have noget at spise, så skiltemaleren hjalp med at dække bord, jeg fandt hurtigt 75 fiskefiletter frem fra fryseren, og mens gæsterne lige gik en tur i det dejlige vejr rundt om søen, anrettede vi silden. Og leverpostej kan man jo altid trylle frem,” siger Grethe Koch, som de følgende år fortsat fik besøg af busvognmanden og hans gæster.
Han var ikke blevet skræmt væk.