Debat Syddjurs: Velkomstcenter - en gevinst for naturen
"I debatten om et velkomstcenter i Nationalparken, er der mange modstandere, der i kampen for at bevare Slotskroen misinformerer om Natura 2000, landskabsfredningen og påvirkninger på naturen. Men velkomstcentret overtræder ikke fredningsbestemmelserne, det påvirker ikke Natura 2000-udpegningsgrundlaget og det har ikke en negativ effekt på naturen. Tværtimod! Faktisk har velkomstcentret en positiv effekt for naturen.
Natura 2000 betyder, at området er udpeget for at beskytte udvalgte arter og naturtyper, som tilsammen kaldes udpegningsgrundlaget. Det er fx naturtypen Strandeng og arten Stor Vandsalamander, som området ved Kalø er udpeget for. Velkomstcentret vil ikke blive bygget, hvor de udpegede naturtyper og arter findes, og vil derfor ikke påvirke udpegningsgrundlaget negativt. Dette står sort på hvidt i kommunens miljøvurdering. Man må altså gerne bygge i et Natura 2000-område, så længe det ikke påvirker de udpegede arter og naturtyper.
Miljøvurderingen fortæller endda, at der vil være en række positive effekter på miljøet ved et velkomstcenter. Eksempelvis vil der komme mere strandeng, som genetableres på den nuværende p-plads. Strandeng er som nævnt en af de naturtyper, som Natura 2000-området er udpeget for, og da den er i såkaldt ”ugunstig bevaringsstatus” i Natura 2000-området, vil det være en gevinst for naturen, at velkomstcentret bliver virkelighed.
Og resultaterne og konklusionerne i miljøvurderingen er altså ikke politiske bestemte, som modstanderne tror. De er objektive og fagligt funderede. Så man kan ikke sige, at der er inhabilitet, når en kommunebiolog foretager en miljøscreening i egen kommune. Faktisk er kommunen ifølge miljøvurderingsloven den gældende myndighed, også i denne sag, hvor det er staten der er bygherre.
Danmarks Naturfredningsforening, som sammen med Kalø Gods rejste fredningssagen i Overfredningsnævnet i 1930’erne, skriver: “Fredningen af Kalø er ikke blevet ændret siden 1939, hvor den blev underskrevet af skovrider Vallendorf og overforvalter Thygesen på Kalø Gods. Den er en landskabsfredning, for at bevare udsigten fra områdets veje ned over kysterne og skovene i bunden af Kalø Vig.” Selve fredningsdokumentet siger: “…der må ikke opføres bygninger, eller i øvrigt anbringes noget eller indrettes noget, der kan gribe forstyrrende ind i det nuværende landskabelige billede…”
Fredningen siger altså, at hvis et velkomstcenter og en p-plads ikke griber forstyrrende ind i det landskabelige billede, må disse gerne bygges. Ligesom der i fredningen står, at godset må opføre bygninger til landbrug, skovbrug og jagtlige formål. Og akkurat som den nuværende kro blev bygget og fik tilladelse til det for 50 år siden, efter at fredningen var trådt i kraft, vil man kunne erstatte den med et velkomstcenter, uden at overtræde fredningsbestemmelsen. Og med et velkomstcenter vil det landskabelige billede faktisk blive forbedret, eftersom den nuværende p-plads forsvinder og et nyt parkeringsareal får en mere diskret placering på landbrugsjord bag træerne på Molsvej.
Et velkomstcenter vil altså hverken overtræde fredningsbestemmelserne eller påvirke naturen negativt. Det vil være derimod være en gevinst for naturen og for formidlingen af den flora og fauna som Nationalparken er oprettet for. Der er i orden at kæmpe for bevarelse af slotskroen, men argumentet om at velkomstcentret skader naturen eller overtræder landskabsfredningen er som sagt direkte misinformation."