Købere slår hurtigere til på de små huse
I Østjylland er det de mindre huse, der bliver solgt hurtigst
bolig For de fleste er første del af ens boligrejse lig med en konstant opjustering.
Fra studieværelsets trange kår til den første, lille lejlighed. Videre til den noget større model, indtil man rykker videre til boligen, der har plads til hele familien.
Men måske der også kommer en større eftertænksomhed, når størrelsen på boligen stiger. En opgørelse fra boligsiden Boliga viser nemlig, at jo mindre huset er, jo hurtigere bliver det solgt.
Som antallet af kvm stiger, gør antallet af dage på salgstiden det også. Et hus på mellem 50 og 99 kvm var i 2. halvår 2017 og 1. halvår 2018 nemlig 138 dage om at blive solgt, mens det tog noget længere at sælge den store boligmodel på mere end 200 kvm. Runder man det magiske plads-tal, så gør salgstiden det samme. Helt præcist tog det nemlig 234 dage at sælge et af markedets største huse.
Venter på pladsen
Tendensen gør sig også gældende i Region Midtjylland, hvor det tog 153 dage at sælge et af de mindste huse og 231 dage at sælge de største.
Og vil man gerne undgå en høj salgstid, så skal man være skarp fra begyndelsen. Hvilken pris man sætter til salg for, spiller nemlig en stor rolle for, hvor hurtigt der kommer nye ejere på banen.
CV