Melindas dobbeltliv: Konditor om dagen - sexet model med bryststørrelse 80M om aftenen
Melinda Johansson er Instagrammodel med et svimlende forparti i størrelse 80N. Hun er også konditor og vild med julen, og det kombineres i den søde juletid, hvor hun deler ud af sine yndlings juleopskrifter op til hver søndag i advent. I dag 1. december står den på cupcakes alá Rudolf med den røde tud
Om dagen er hun hårdtarbejde konditor, som er ukristeligt tidligt ude af fjerdene for at have kager klar fra morgenstunden i det lokale bageri.
Om aftenen springer hun ud som sexet og barmfager Instagram-model med hang til søde sager og med en mission om at hylde kropspositisme. Hendes Instagram følges af mere end 85.000 mennesker.
Kontrasten mellem de to verdener er stor, men det tænker 25-årige Melinda Johansson ikke så meget over til dagligt.
Jeg har lært at turde vise mig selv og stå ved mig selv, og det synes jeg er vigtigt at anspore andre til også
"Jeg elsker begge verdener. De giver mulighed for at udtrykke mig på forskellig farverig vis, men de to personligheder flyder ligesom sammen til én, selvom jeg forsøger at holde dem adskilt," siger Melinda, som heller ikke taler højt om sit alter ego overfor familie, venner og arbejdskollegaer.
Mobbet som barn
Skoleårene bød på massiv mobning, som for alvor tog fart, da Melinda begyndte at udvikle sig hurtigere end de andre kammerater i klassen. Det førte til, at hun hadede sine kvindelige former og gemte sig bag store trøjer, men efter skoletiden besluttede hun, at det skulle være slut, og siden har hun arbejdet hårdt på at genopbygge sin selvtillid.
Med selvtilliden bedre på plads er Melinda nu i virkeligheden på en mission, når hun viser sine svulmende fortrin, som alene det seneste år er vokset fra en M til en N i bh-størrelse.
"Jeg har lært at turde vise mig selv og stå ved mig selv, og det synes jeg er vigtigt at anspore andre til også. Jeg vil gerne gøre folk opmærksomme på, hvor vigtigt det er at turde være sig selv, uanset hvordan man ser ud. Der er så mange mennesker, der gemmer sig og skjuler sig, fordi de er bange for at blive dømt. Det skal ikke være sådan, vi bør acceptere alle for, hvem de er, og hvordan de ser ud," siger Melinda Johansson.
Formerne giver hende altså ikke de samme udfordringer privat mere. På arbejdet kan de massive fortrin dog stadig give visse udfordringer:
"Ja, de kan være i vejen. Jeg har nogle hvide knapper på min arbejdsuniform, der stikker ud, og det sker, at jeg efterlader et mærke efter knappen på kagerne... og så lever min bh i øvrigt sit helt eget liv, så jeg ofte skal rette den," griner Melinda.
1. advent
Melinda elsker den kommende højtid, og hun kommer mere og mere i julestemning, jo tættere vi kommer på den 24. december. Julepynten er allerede så småt på plads, det samme er gaverne, og duften af hjemmebag er også begyndt at brede sig i hjemmet. Den står både på klejner, brunkager, Luciabrød, mandelmuslinger - og i dag på første søndag i advent Rudolf Cupcakes.
"Dem laver jeg, fordi de indeholder min yndlingssmag i julen. De er samtidig søde, sjove, smager godt, og så elsker jeg det lille rensdyr, Rudolf, som blev mobbet, men endte med at blive populær, fordi han var anderledes," siger Melinda, som også op til de kommende adventssøndage på sin helt egen måde vil bidrage til julestemningen på Lokalavisen.dk.
Rudolf Cupcakes opskrift