Debat: Har din kommune plads til fem flygtninge mere?
"Heller ikke i 2018 skal Danmark modtage fem hundrede af verdens mest udsatte og forfulgte flygtninge - dem vi kalder kvoteflygtninge.
Det har Regeringen besluttet, samtidig med at aktuelle tal viser, at det går godt med at få flygtninge i job i kommunerne, og der er kommet markant færre asylansøgere til Danmark de senere år.
Fem hundrede mennesker. Fem hundrede mennesker, som er på flugt, og som anses for at være dem, der har aller mest brug for få beskyttelse og at finde et helle. Hvis vi fordelte fem hundrede mennesker på landets 98 kommuner, så vil det groft sagt betyde fem nye beboere i hver kommune.
Har vi plads til det i vores kommuner?
Flere borgmestre har for nylig sagt, at de mener, de har plads. Faktisk har de plads til en del flere end fem flygtninge. Gladsaxe er netop gået til ministeren med et tilbud om at tage i mod 50 kvoteflygtninge. Flere andre kommuner har også sagt, at de er klar til igen at modtage kvoteflygtninge – også Venstre-borgmestre.
I vores nabolande har de allerede skruet betydeligt op for hvor mange kvoteflygtninge, de tager imod.
I SF mener vi, at det er tid til, at Danmark gør det samme.
Danmark skal igen tage kvoteflygtinge."