BR-legetøj lukker disse 10 butikker
30. november meddelte TOP-TOY, ejeren bag BR butikkerne og Toys´R´Us i Norden, at selskabet havde begæret rekonstruktion i skifteretten.
Fredag i sidste uge kom det frem, at man på grund af den dårlige økonomi ville lukke en stribe af BR-butikkerne. Nu har TOP-TOY ifølge folketidende.dk sat navn på de 10, som er:
BR Herlev
BR Hellerup
BR Vejle
BR Kolding
BR Holbæk
BR Søborg
BR Middelfart
BR Tønder
BR City-Vest Århus
BR Magasin Århus
"Det er trist og beklageligt, at vi må sige farvel til dygtige kollegaer, der alle har kæmpet hårdt for at gøre Top-Toy til en sund forretning. Men nu må vi fokusere på at skabe et stærkt Top-Toy på fundamentet af virksomhedens mange sunde dele og den strategi, vi allerede er langt med," siger direktør Per Sigvardsson ifølge folketidende.dk.
Efter lukningerne vil der dog fortsat være 87 BR-butikker tilbage i Danmark.