Fortsæt til indhold

Vind det helt nye brætspil til voksne: Har du rene tanker … eller?

Nu har du muligheden for at vinde et spil, der kan få lattermusklerne i gang

Samfund
Camilla Kjærgaard Olesen

konkurrence Lokalavisen Aarhus er for alvor i julestemning og sammen med Upcoming Minds udlodder vi nu intet mindre end 10 styk af det nye brætspil til voksne 'Har du rene tanker... eller?'

Spillet handler om at få nogle gode grin og tage noget gas på hinanden. Man dyster nemlig om, hvem der har henholdsvis den mest ”rene,” og hvem der har den ”knap så rene” tankegang ved at skulle gætte emner, genstande og lignende ud fra ledetrådene. På hvert kort er der fem ledetråde, der leder til det ”rene” svar, men de første fire ledetråde kan – måske – lede tankerne hen på noget mere frækt alt efter spillernes humør. Og så er der selvfølgelig et få antal kort, hvis svar er knapt så rene, bare så man ikke føler sig sikker.

For at vinde et af de 10 spil skal du like Facebook-opslaget herunder, og i opslagets kommentarfeltet skal du skrive, hvem du vil spille med, hvis du vinder. Vi trækker de 10 vindere torsdag 20. december, og vinderne får direkte besked via Facebook.

Glædelig jul.