Præsteklumme: Som en lysning for sindet
præsteklumme I mange sogne rundt om vælger menighedsrådene at sætte lys på kirken ved juletid.
Det får vi mange kommentarer for. De fleste er glade: "Åh, det er et fantastisk syn på vej hjem fra arbejde," "det er som et fatamorgana for sjælen," "vi glæder os over synet hver aften fra vores stuevindue." Nogle få spørger, om det er helt klima-forsvarligt. De mener, vi bidrager unødigt til byens omsiggribende lysforurening – og enkelte synes bare, det må koste unødvendige penge. Og det er jo altid godt at tænke sig om i forhold til vores forbrug af ressourcer. Og det mener jeg også, kirken gør:
Det koster altid ressourcer at udbrede det glædelige budskab. Vi bruger energi og penge, når vi varmer kirkerne op til gudstjenester. Når vi trykker kirkeblade. Sætter plakater og reklamer op, underviser børn og unge. Og på alle mulige måder gør opmærksom på, at her er noget på færde. Et budskab, til glæde for mennesker.
Men hvordan gør man værdien af en oplyst kirke op? Vores smukke kirkebygninger forkynder i sig selv om den tro, der har givet mange danskere håb og livsmod i mere end 800 år. Og vi kan ikke tælle og lave opgørelser over, hvor mange sjæle, der føler tryghed og glæde ved at se kirken lyse i mørket. Som det er kirkens første og egentlig opgave: at lade lyset skinne for alle, der sidder i dødens og mørkets skygge.
Den kendte munk fra det 12. århundrede, Thomas Aquinas, han skal engang have sagt: "Sørg hele tiden for at prædike evangeliet – brug om nødvendigt også ord."
Lys forkynder om noget det kristne budskab. "Jeg er verdens lys," siger Jesus "Lyset skinner i mørket" - og vi skal ikke sætte vores lys under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle, står der i evangeliet.
En legende siger, at det var Luther, der opfandt juletræet. Det siges, at for at gøre julebudskabet nærværende og klart for sine børn, gik han ud i skoven og hentede et træ – og satte lys på det. Mens han fortalte jule-evangeliet. Om hvordan Guds engle oplyste nattehimlen dengang – og sang: 'Frygt ikke – glæden er jordens gæst i dag – os er en evig frelser fød: Fred til mennesker med Guds velbehag.'
Lyset forkynder den glæde, der skal være for hele folket. Derfor bære blus vi med glæde – tænder stjernen i træet med glans i hvert øje – og tænder bål og glædesblus på højene ved midsommer.
Og derfor sætter vi lys på vores kirker som en lysning for sindet i den mørke tid.