Klumme: Lys tænder lys i os

kirkeklumme Selv om julen varer lige til påske, eller i det mindste indtil helligtrekonger, så er den nu nok for rigtig manges vedkommende overstået for denne gang.

Vi er i hvert fald allerede ved at tømme juletræet og pakke pynten væk. Kalenderlyset er brændt ned, og radioen spiller ikke længere julemusik.

Og vi er da også allerede godt i gang med at se frem mod den næste store fest. Den, som venter os om et par dage. Vi planlægger, og vi handler, og vi pynter allerede igen.

Men for mange af os er der i hvert fald én slags pynt, der får lov til at overleve julen. Julelysene. De lys, som vi sætter op udenfor i træer, på tage, på rækværker og i flagstænger.

Rigtig mange steder får de lov til at hænge vinteren over; i alle de mørke måneder, indtil solen igen begynder at få magt og lover os lys og varme og forår.

Jeg tror, at grunden til, at vi lader lysene hænge udenfor, selv når julen for længst ligger bag os, er, at lys tænder lys i os.

Lys tænder glæde og håb og forventning i os. Det er derfor, vi tænder dem i julen, og derfor vi lader dem skinne i de mørke måneder, som følger julen.

I kirken hører vi juleaften, at der den første julenat blev bragt et lys til verden. Et lys, der er kommet til os alle sammen - alle os almindelige mennesker, der lever helt almindelige menneskeliv, med glæder og sorger, succeser og fiaskoer og alt det andet, der hører vores liv til.

Med det lys kan mørket aldrig blive totalt.

Gud selv har taget bolig iblandt os. Ikke bare den nat, men alle dage og alle nætter indtil verdens ende. I Jesus er Gud selv kommet mennesker nær, og vi er aldrig alene om at bære det liv, der er vores.

Men Jesus siger også et andet sted i bibelen, at mennesker er verdens lys. Og at vi skal lade det lys skinne for andre. For man tager jo heller ikke et lys, og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det skinner for alle.

For nogle år siden hørte jeg en lille historie, som jeg mange gange har tænkt på siden:

En mand drømte, at han kom ind i en butik, hvor der stod en engel bag disken.

”Hvad kan jeg købe her?” spurgte han, og englen svarede: ”Alt, hvad du kan ønske dig!”

”Jamen så …" svarede manden glad … "så vil jeg gerne have fred på jorden. Ende på al uretfærdighed i verden. Mad nok til at mætte alle dem, der er sultne. Kærlighed og … ”

”Lige et øjeblik,” afbrød englen. ”Der er noget, du har misforstået. Det er ikke frugterne, vi sælger. Det er frøene!”

Vi skal være lys for hinanden. Det er vores opgave. Og frøene, dem spreder Gud ud over os med rund hånd. For kærligheden er vores. Det må vi altid stole på. Og derefter skal vi gå ud i verden og være lys for vores medmennesker.