Fortsæt til indhold

Molsskolens bestyrelsesformand stiller op for Alternativet

Mette Refshauge Foged skal formelt godkendes. Det sker på et opstillingsmøde tirsdag aften på Rønde Højskole

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Alternativet stiller med en trio til Kommunalvalget i Syddjurs.
Jakob Baungaard, Mørke og Kenneth Degnbol, Rønde, der allerede er valgt som kandidater, bliver suppleret af Mette Refshauge Foged, Egens.
Sidstnævnte, der er uddannet biolog, er nuværende skolebestyrelsesformand på Molsskolen. Til daglig arbejder hun som naturformidler ved Karpenhøj Naturcenter.
Valget af Mette Refshauge Foged, der i en årrække har deltaget flittigt i skoledebatten i Syddjurs, sker formelt på et opstillingsmøde tirsdag aften på Rønde Højskole.
Alternativet lægger op til, at de tre kandidater opstiller sideordnet, og alle tituleres spidskandidat.