Nye bestyrelsesmedlemmer til Maltfabrikken
Michael Mikkelsen (DF) og Ole S. Hansen (S) blev på byrådsmødet valgt som nye bestyrelsesmedlemmer til Den Ny Maltfabriks fond og komité
EBELTOFT Det blev på byrådsmødet i onsdags vedtaget, hvilke byrådsmedlemmer skulle indtræder i bestyrelsen for Maltfabrikkens to enheder: Fonden Den Ny Maltfabrik og Komiteen Ny Malt.
Fonden Den Ny Maltfabrik
Michael Mikkelsen (DF) indtræder i fondens bestyrelse med Else Marie Høgh (V) som suppleant.
Fonden opfylder sit formål ved, at:
- erhverve og istandsætte Maltfabrikken i Ebeltoft og udleje ejendommens lokaler til (fortrinsvis) kunstnere, kulturelle organisationer, kreative erhverv og lignende,
- drive ejendommens fælles faciliteter som eksempelvis kantine mv., hvis dette efter bestyrelsens vurdering er hensigtsmæssigt og fremmer udlejningen, og
- ved uddeling af Fondens overskud at fremme kulturel- og kunstnerisk udvikling i Syddjurs Kommune.
Direktør for Fonden Den Ny Maltfabrik er Kristian Krog.
Komitéen Ny Malt
Ole S. Hansen (S) indtræder i komiteens bestyrelse med Morten Siig Henriksen (SF) som suppleant.
Komitéen har til formål på almennyttigt grundlag, at:
- forestå udvikling, planlægning, markedsføring og gennemførelse af kulturelle arrangementer, herunder koncerter, foredrag og events med udgangspunkt i Maltfabrikken,
- eje og udleje udstyr og materiel til brug for gennemførelsen af kulturelle og andre arrangementer,
- yde rådgivning og bistand med administrative og andre personaleydelser, herunder undervisning og uddannelse,
- at støtte kulturel- og kunstnerisk udvikling i Syddjurs Kommune.
Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Lisbeth Westergaard, arkitekt LIW Planning, Michael Tolstrup, projektleder for Aarhus Kommunes Center for Byudvikling, Trine Drivsholm, glaskunstner og Mads Nygård, direktionsmedlem og Senior Vice President for Strategy & HR, Kvadrat A/S.