Fortsæt til indhold

Kvindelig underviser følte sig krænket over højskolesang: Nu skal den ikke synges mere

Højskolesangen ”Den danske sang er en ung blond pige” har skabt ballade på Handelshøjskolen CBS i København

Samfund
Arkiv

Højskolesangbogens sange er en fasttømret del af dansk kultur, som de færreste forbinder med krænkelser og diskrimination. Men en sag fra Handelshøjskole CBS i København viser, at ikke alle synes lige godt om den danske sangskat.

En kvindelig underviser klagede nemlig over, at man på et møde på undervisningsinstitutionen sang ”Den danske sang er en ung blond pige”. Underviseren er selv brun i huden og følte sig krænket og ikke-inkluderet over sangteksten, skriver Kristeligt Dagblad.

Kvindens klage førte først til, at man undskyldte sangvalget fra skolens side, og nu harCBS også meldt ud, at man ikke vil vælge at synge sangen i fremtiden.

"Jeg forstår hendes reaktion, og det er godt med den type konflikter. Ellers har vi ingen mulighed for at udvikle os og for at indse, hvor hjemmeblinde vi er. Det er en kultur, der skal behandles og forhandles på institutniveau," siger viceinstitutleder på CBS, Mads Mordhorst, som personligt bakker kvinden op.

"Personligt vil jeg ikke synge med på den sang. Jeg kan heller ikke forestille mig, at der er nogen, der vil tage den op nu, hvor vi har den erfaring i bagagen, at den kan virke stødende. Så vil det jo være en provokation at synge den fremover," siger han til Kristeligt Dagblad.

Den holdning er langfra alle enige i. Det gælder blandt andet professor emeritus ved CBS, Ole Thyssen, som også var til stede på mødet, hvor ”Den danske sang er en ung blond pige” blev sunget:

"Jeg må sige, at jeg synes, der var tale om en overreaktion. Den var, undskyld udtrykket, helt ude i hampen. Men de nye principper er jo, at hvis man subjektivt føler sig krænket, så er man krænket," siger Ole Thyssen.

jn